amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

onsdag, 15. november 2006

kom i gang med wordpress

arkiveret under: diverse — klaus @ 17:16

...kommer rigtig snart nu..!

denne side skal erstatte de to link højere oppe på listen..! det bliver også muligt at nedhente materialet som en pdf-fil…

nb: der er for nylig kommet en udmærket dansk side med tips og tricks til wp på denne adresse

sektion 1:

der er to måder at komme i gang på:

  1. den nemme (minder meget om smartlog-metoden) hvor du går til denne adresse: http://wordpress.com/ og registrerer dig som bruger og afprøver det nye legetøj (der minder ganske meget om smartlog)… ulempen er så, at dine muligheder er en smule begrænsede ved denne gratis løsning (dog ikke mere, end hvad du er vant til at forvejen og wordpress-serverne er også nede ind imellem)… hvis du vil have en mere fleksibel løsning, så gå videre til punkt:
  2. som først og fremmest kræver at du har investeret i dit eget domæne og et webhotel med adgang til en mysql-database og som understøtter php… gå så til denne adresse: http://da.wordpress.org/ og hent den seneste til dansk oversatte version af wordpress… pak ud og åbn filen wp-config-sample.php med notesblok og angiv brugernavn + kode til din database (det fremgår af mailen fra webhotellet)… gem filen som wp-config.php… (sørg også for lige at læse read-me-filen!!!)
  3. du er nu klar til at uploade indholdet via ftp til din server, og for at kunne gøre det, skal du forbi: http://sourceforge.net/projects/filezilla for at hente det nødvendige værktøj… når det er installeret og du starter op første gang, ser det nogenlunde sådan her ud: (klik på den første knap helt ude til venstre og sørg for at have den mail klar som dit webhotel sendte i sin tid og gå så videre til billedet efter dette…

...

tilføj oplysninger og vælg som vist her, klik på connect-knappen og vent et øjeblik på at forbindelsen bliver etableret (og vær opmærksom på, at ved et nyoprettet web-hotel, er ftp-forbindelsen som regel det sidste, der bliver operationelt - men der bør ikke gå mere end maksimalt et døgn!)

...

  1. hvis vi nu antager at forbindelsen er etableret og der er hul igennem, så find lige ud af hvor din blog skal installeres… hvis du i forvejen har en statisk hjemmeside, så vil du formentlig vælge at installere i en mappe der hedder (f.eks.) blog (med mindre du foretrækker at kalde den noget andet)… det vil sige at adressen ender med at blive: www.min-site.dk/blog/
  2. hvis du ikke har en statisk hjemmeside, kan du gøre som jeg har valgt her, at installere den i roden af serveren - dvs. at folk der besøger din hjemmeside kommer direkte ind på blokken via adressen: www.min-site.dk
  3. for at uploade skal du først finde mappen med filerne på din computer i det venstre vindue i filezilla og dernæst (hvis det er nødvendigt oprette en mappe med navn blog eller whatever)…
  4. når der er styr på det, markerer du mapper + filer i vinduet til venstre og højreklikker det markerede og vælger upload… der er en masse små filer i installationen, så det tager lidt tid…
  5. find så read-me-filen frem igen og læs om hvordan du klarer resten, det er slet ikke så slemt…

...

her et eksempel på hvordan konfigurationsindstillingerne udfyldes… ved en normal installation hedder alle bloggens tabeller noget med ‘wp_…’ - hvis du ønsker at installere mere end én wordpress i den samme database, kan det gøres uhyre enkelt ved at ændre tabel prefix fra wp_ til (f.eks) wp2_ og så fremdeles…

her er en pakke med mit private tema - du er velkommen til at downloade og lege videre (det er baseret på det eksisterende wordpress classic-tema)…

her er en pakke med nogle af de plugins jeg selv finder uundværlige…

her er en pakke med eksempler på hvordan xml-koden skal rettes til i fald man ønsker at importere sine indlæg fra smartlog ind i wordpress (ingen kommentar-import, desværre)…

sektion 2:

how to trackback:
hvis jeg nu opdager, at henrik har skrevet et indlæg om et emne, jeg også selv kunne tænke mig at skrive om, så kan jeg benytte trackback-funktionen til at orientere ham (og alle andre) om hvor inspirationen kommer fra… metoden er ikke umiddelbart gennemskuelig, så her er en pædagogisk forklaring:

  1. åbn det indlæg du ønsker at trackback’e og find linket nederst på siden under selve indlægget og før eventuelle kommentarer
  2. kopier trackback-url’en fra henriks indlæg (peg på det med musen, højreklik og vælg: kopier genvej)
  3. skriv/åbn dit eget indlæg og kopier tb’en ind i den relevante boks
  4. klik save/gem-knappen (hvis du allerede er en ok bruger det pågældende sted, så skulle din trackback dukke op med det samme, ellers skal du lige godkendes først)

her ses eksemplet: http://www.samlersind.dk/blog/?p=8#comments

plugin-listen: det følgende er mit bud på de mest uundværlige af slagsen (et godt sted at starte er her: http://codex.wordpress.org/Plugins):

  1. audio-player - fiks lille dims som umiddelbart kan afspille en eller flere mp3-filer i browseren, hent den her: http://www.1pixelout.net/code/audio-player-wordpress-plugin/
  2. site unavailable - http://blog.taragana.com/index.php/archive/wordpress-plugin-to-make-your-blog-temporarily-unavailable-for-maintenance/ - praktisk hvis man af en eller anden grund ønsker midlertidigt at lukke for adgang til siten (der vil blive vist en konfigurerbar forklarende tekst)
  3. subscribe to comments - http://txfx.net/code/wordpress/subscribe-to-comments/ - indsætter en funktion som gør det muligt for folk at abonnere på yderligere kommentarer i tråden (som mange vil kende det fra smartlog)…
  4. akismet spam count - http://cavemonkey50.com/code/akismet-spam-count/ - en fiks lille tæller der holder regnskab med hvor mange spamkommentarer akismet har knaldet…
  5. webcam script - http://cavemonkey50.com/code/webcam_update_script/ - som ikke er testet af endnu…
  6. feedburner plugin - http://orderedlist.com/articles/wordpress-feedburner-plugin/ med instruktioner - læs mere her: http://codex.wordpress.org/WordPress_Feeds

mere følger… stil gerne spørgsmål (også dumme, ingen kan høre mig grine alligevel så…)

2 kommentarer »

  1. [...] Det hele findes udførlig beskrevet hos WordPress (dansk), som flash-video og hos Klaus Johansen. [...]

    Pingback af Hvordan kommer man igang med WordPress? — lørdag, 6. januar 2007 @ 3:01

  2. [...] websider for dem, der ikke kan selv, men gerne vil være ‘på’. Lære andre at ‘komme i gang‘ med at blogge og ændre udseende på samme. Eller sørge for at der er mælk til kaffen til [...]

    Pingback af Min mening om varm luft « fredelig — onsdag, 2. juli 2008 @ 16:18

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!