for et par dage glædede capac sig over, at hans blog var steget i værdi (og det kan vel ikke undre nogen, han er jo jyde), samtidig med at han undrede sig over, hvordan man i grunden kan regne den slags ud… det har jeg sådan set også gjort et stykke tid, så jeg forskede lidt i det og her er mine foreløbige resultater:
hvis jeg checker denne her blog, bliver resultatet $11.855,34, hvorimod min gamle smartlog stod i mere beskedne $2.822.70… min spritnye eksperimentalblog (som ikke er offentliggjort endnu nogen steder), står derimod i sølle $0,00…
så vidt jeg kan se, kigger man på to parametre: dels antallet af sider, der linker til én (og de oplysninger kan fås fra diverse linkfarme rundt om på nettet), dels den form domæne-adressen har… mange link er et stort aktiv, det siger selv, men domæne-problematikken er måske ikke så indlysende…
logikken synes at være denne: et domæne som www.mig.com er mere værd end f.eks. mig.smartlog.dk (hvor man i virkeligheden er placeret som subdomæne i forhold til smartlog), eller www.mig.dk (hvor man vurderer at et dk-domæne er mindre værd end et com-domæne)… på samme måde falder værdien, hvis man f.eks. vælger at placere bloggen i en undermappe på selve domænet: www.mig.dk/bloggen, og så fremdeles…
der er et perspektiv i det her, som måske ikke er helt uvæsentligt, nemlig spørgsmålet om, hvem der egentlig ejer en given blog… og det kan jo blive aktuelt, hvis man pludselig bliver så berømt, at nogen vil betale én for at blogge løs… ligger man på en smartlog-underadresse, så er der ingen tvivl, fyens stiftstidende ejer både per- og poul.smartlog.dk, eftersom de ejer hoveddomænet… så det er endnu et godt argument for at investere i eget domæne og blogge løs derfra…