amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig pÃ¥ mÃ¥tten, nÃ¥r man er rundt pÃ¥ gulvet…

fredag, 28. december 2007

nytårsfortsætter..?

arkiveret under: afslutninger, begyndelser, biting, ventetid — klaus @ 21:35

nÃ¥r et ord kan staves forkert*, sÃ¥ bliver det det og tænker man lidt over det, antager det mÃ¥ske alligevel en interessant betydning og sÃ¥ er det mÃ¥ske slet ikke stavet forkert alligevel..? det er ikke blevet nemmere at være sætternisse, sÃ¥ jeg fortsætter, hvor jeg slap nemmest om ved det sidste gang… ps: jeg har ikke været indlagt, fjern eller deprimeret, bare læst dostojevskij…

*henholdsvis 2160 og 3810 hits pÃ¥ de to muligheder, sÃ¥ det kan snart være hipsomhap…

torsdag, 13. december 2007

søgemaskineoptimering 2

arkiveret under: amazing, konstateringer, ventetid — klaus @ 1:38

hvad er det lige der gør, at det er så fedt..? når det nu føles så rart at blive væk ind imellem..?

søndag, 11. november 2007

novemberdag

arkiveret under: afslutninger, ventetid — klaus @ 16:59

i gÃ¥r døde norman mailer og i dag ville kurt vonnegut være blevet femogfirs hvis altsÃ¥ ikke han var død… er man ved at blive gammel, nÃ¥r man begynder at hænge sig i den slags..?

torsdag, 11. oktober 2007

det var på tide..!

arkiveret under: amazing, litteratur, ventetid — klaus @ 13:20

doris vandt..!

onsdag, 12. september 2007

til kamp mod forlænstosserne..!

arkiveret under: litteratur, ventetid — klaus @ 0:39

en af grundene til at jeg ikke har været sÃ¥ aktiv her pÃ¥ det seneste er (blandet andet), at jeg har læst en del… jeg fik lige pludselig en ubændig trang til at fÃ¥ læst en af de romaner folk har snakket om det meste af mit liv, lawrence durrell’s alexandria kvartet, men som jeg af en eller anden grund aldrig har kunnet komme igennem (at dømme efter det sidste bogmærke, en kvickly-kvittering fra 1999, nÃ¥ede jeg kun godt halvtreds sider ind i første bind sidste gang…)

om det er den blodfortyndende medicin, ved jeg ikke, men denne gang lykkedes det og jeg kan roligt anbefale serien til andre - man skal bare lige vænne sig durrells noget specielle mÃ¥de at bruge fortællesynsvinklen pÃ¥, og sÃ¥ selvfølgelig være indstillet pÃ¥ at fÃ¥ fortalt den grundlæggende samme historie i de første tre romaner, omend fra tre forskellige vinkler… i fjerde bind flytter tiden (og personerne) sig lidt, men ikke meget…

bagefter kastede jeg mig over dobbeltromanen tunc/nunquam i en omnibusudgave med titlen the revolt of aphrodite… det er en slags science fiction-roman, men jeg vil ikke anbefale den til inkarnerede genrefans, dét aspekt er ikke overbevisende og durrells viden om robotter og computere er pÃ¥ populær mekanik-plan sÃ¥… men som kritik af samtiden er den ganske underholdende og romanteknisk udvikler durrell sine færdigheder yderligere en tand…

nu venter sÃ¥ endnu en mursten af en omnibus, the avignon quintet, skrevet i den sidste fase af forfatterens liv og, har jeg en forventning om efter at have smuglæst lidt hist og her i de 1367 sider, en opsummering af et langt liv tilbragt i en anden tid…

durrell var igennem hele livet en nær ven af henry miller som jeg nu ogsÃ¥ har fÃ¥et lyst til at genlæse, nÃ¥r jeg ellers har fÃ¥et styr pÃ¥ hvad jeg egentlig har stÃ¥ende… ind imellem har jeg i øvrigt ogsÃ¥ fÃ¥et læst første bind af den svenske bestsellerforfatter stieg larssons mænd der hader kvinder… larsson er født i samme Ã¥r som mig og døde af en blodprop som 50-Ã¥rig (jeg er lige pludselig blevet meget opmærksom pÃ¥ den slags og laver lister over dem der ikke holdt lige sÃ¥ længe som mig)… romanen er som de fleste ambitiøse krimier en blanding af skidt og kanal, en del fascinerende person- og sædeskildringer og en del plotelementer som er lidt svære at sluge, men larsson skriver godt sÃ¥ jeg skal nok have fat i de øvrige to bind i trilogien… andre projekter: genlæsning af lessings den gyldne bog (som egentlig allerede er pÃ¥begyndt gennem intensiv smuglæsning ind imellem), en opvask og en tøjvask…

lørdag, 1. september 2007

hvor er høreværnet

arkiveret under: amazing, biting, konstateringer, omskifteligheder, ventetid — klaus @ 2:14

nÃ¥r man har brug for det..? for lidt siden vÃ¥gnede jeg og troede at ovenboen holdt fest, men ved nærmere efterlytning var der dødsensstille upstairs… kilden viste sig at være en lille bil med et meget stort musikanlæg parkeret en halv snes meter væk… ved siden af bilen stod to unge mænd og forsøgte at føre en samtale… nu er den lille bil væk igen og har taget lydbølgerne med sig og jeg spekulerer pÃ¥ hvor meget lyd der kan være i en lastbil..?

ps: de omvandrende mÃ¥linger er overstÃ¥et og der blev ikke konstateret overtryk i det ydre eller det indre… men nu har jeg et print af mit blodtryk som det tager sig ud over en periode pÃ¥ fireogtyve timer… hvad skulle jeg i grunden med en papirsensor, nÃ¥r jeg har et empatisk ringbind..?

torsdag, 30. august 2007

blodtryksmålerlarve

arkiveret under: amazing, konstateringer, omskifteligheder, ventetid — klaus @ 23:53

i morges skulle jeg til syn pÃ¥ det lokale sygehus hvor en morgensur overlæge fandt mit blodtryk for højt og prompte tvangsudskrev mig til i de kommende fireogtyve timer at bære rundt pÃ¥ et apparat der mÃ¥ler blodtrykket fire gange i timen… sÃ¥ siden klokken 08.46 er min venstre overarm blevet klemt akkompagneret af en høj brummelyd der fÃ¥r folk til at kigge underligt pÃ¥ mig… om halsen har jeg to store gummislange og mÃ¥leapparatet (der ligner en slags walkie-talkie-dims) i en rem rundt om livet… man kommer til at føle sig robotsk efter nogle timer og jeg glæder mig ikke til at sove med dimsen… ps: i morgen vil jeg bede om at fÃ¥ mÃ¥lt mit blogtryk…

torsdag, 2. august 2007

sidste nyt fra junglen

arkiveret under: amazing, ventetid, weblogs — klaus @ 23:04

jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom pÃ¥ at mærkelige mads (aka: mads dam, x-mads m.fl.) endelig har fÃ¥et sig en blog… mads er en begavet billedmager og en finurlig sprogsnedker som ofte har inspireret mig og som sikkert vil kunne gøre det samme for andre, sÃ¥ kig forbi (it’s only a click away som marketingdrengene synger for tiden…) ellers har jeg for det meste læst doris lessing og set de to truman capote-film capote og infamous (en ganske speciel oplevelse at se den samme historie i to forskellige instruktørers udgave og med to hovedroller der mildt sagt gør det overbevisende…) og spist piller har jeg, to gange om dagen, resten af livet… at hjertemagnylerne faktisk er hjerteformede gør dem lige til at sluge… at clopidogrel-tabletterne koster lige sÃ¥ meget som to flasker lagret whisky er derimod ikke sÃ¥ nemt at sluge…

mandag, 14. maj 2007

printerkøen…

arkiveret under: ventetid — klaus @ 23:58

og nÃ¥r man sÃ¥ endelig har besluttet sig, sÃ¥ er den udsolgt og kan først leveres om to til tre uger… men hp1100 er glad en stund endnu…

Drevet af WordPress og godt humør!