amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

fredag, 28. december 2007

nytårsfortsætter..?

arkiveret under: afslutninger, begyndelser, biting, ventetid — klaus @ 21:35

når et ord kan staves forkert*, så bliver det det og tænker man lidt over det, antager det måske alligevel en interessant betydning og så er det måske slet ikke stavet forkert alligevel..? det er ikke blevet nemmere at være sætternisse, så jeg fortsætter, hvor jeg slap nemmest om ved det sidste gang… ps: jeg har ikke været indlagt, fjern eller deprimeret, bare læst dostojevskij…

*henholdsvis 2160 og 3810 hits på de to muligheder, så det kan snart være hipsomhap…

torsdag, 13. december 2007

søgemaskineoptimering 2

arkiveret under: amazing, konstateringer, ventetid — klaus @ 1:38

hvad er det lige der gør, at det er så fedt..? når det nu føles så rart at blive væk ind imellem..?

søndag, 11. november 2007

novemberdag

arkiveret under: afslutninger, ventetid — klaus @ 16:59

i går døde norman mailer og i dag ville kurt vonnegut være blevet femogfirs hvis altså ikke han var død… er man ved at blive gammel, når man begynder at hænge sig i den slags..?

torsdag, 11. oktober 2007

det var på tide..!

arkiveret under: amazing, litteratur, ventetid — klaus @ 13:20

doris vandt..!

onsdag, 12. september 2007

til kamp mod forlænstosserne..!

arkiveret under: litteratur, ventetid — klaus @ 0:39

en af grundene til at jeg ikke har været så aktiv her på det seneste er (blandet andet), at jeg har læst en del… jeg fik lige pludselig en ubændig trang til at få læst en af de romaner folk har snakket om det meste af mit liv, lawrence durrell’s alexandria kvartet, men som jeg af en eller anden grund aldrig har kunnet komme igennem (at dømme efter det sidste bogmærke, en kvickly-kvittering fra 1999, nåede jeg kun godt halvtreds sider ind i første bind sidste gang…)

om det er den blodfortyndende medicin, ved jeg ikke, men denne gang lykkedes det og jeg kan roligt anbefale serien til andre - man skal bare lige vænne sig durrells noget specielle måde at bruge fortællesynsvinklen på, og så selvfølgelig være indstillet på at få fortalt den grundlæggende samme historie i de første tre romaner, omend fra tre forskellige vinkler… i fjerde bind flytter tiden (og personerne) sig lidt, men ikke meget…

bagefter kastede jeg mig over dobbeltromanen tunc/nunquam i en omnibusudgave med titlen the revolt of aphrodite… det er en slags science fiction-roman, men jeg vil ikke anbefale den til inkarnerede genrefans, dét aspekt er ikke overbevisende og durrells viden om robotter og computere er på populær mekanik-plan så… men som kritik af samtiden er den ganske underholdende og romanteknisk udvikler durrell sine færdigheder yderligere en tand…

nu venter så endnu en mursten af en omnibus, the avignon quintet, skrevet i den sidste fase af forfatterens liv og, har jeg en forventning om efter at have smuglæst lidt hist og her i de 1367 sider, en opsummering af et langt liv tilbragt i en anden tid…

durrell var igennem hele livet en nær ven af henry miller som jeg nu også har fået lyst til at genlæse, når jeg ellers har fået styr på hvad jeg egentlig har stående… ind imellem har jeg i øvrigt også fået læst første bind af den svenske bestsellerforfatter stieg larssons mænd der hader kvinder… larsson er født i samme år som mig og døde af en blodprop som 50-årig (jeg er lige pludselig blevet meget opmærksom på den slags og laver lister over dem der ikke holdt lige så længe som mig)… romanen er som de fleste ambitiøse krimier en blanding af skidt og kanal, en del fascinerende person- og sædeskildringer og en del plotelementer som er lidt svære at sluge, men larsson skriver godt så jeg skal nok have fat i de øvrige to bind i trilogien… andre projekter: genlæsning af lessings den gyldne bog (som egentlig allerede er påbegyndt gennem intensiv smuglæsning ind imellem), en opvask og en tøjvask…

lørdag, 1. september 2007

hvor er høreværnet

arkiveret under: amazing, biting, konstateringer, omskifteligheder, ventetid — klaus @ 2:14

når man har brug for det..? for lidt siden vågnede jeg og troede at ovenboen holdt fest, men ved nærmere efterlytning var der dødsensstille upstairs… kilden viste sig at være en lille bil med et meget stort musikanlæg parkeret en halv snes meter væk… ved siden af bilen stod to unge mænd og forsøgte at føre en samtale… nu er den lille bil væk igen og har taget lydbølgerne med sig og jeg spekulerer på hvor meget lyd der kan være i en lastbil..?

ps: de omvandrende målinger er overstået og der blev ikke konstateret overtryk i det ydre eller det indre… men nu har jeg et print af mit blodtryk som det tager sig ud over en periode på fireogtyve timer… hvad skulle jeg i grunden med en papirsensor, når jeg har et empatisk ringbind..?

torsdag, 30. august 2007

blodtryksmålerlarve

arkiveret under: amazing, konstateringer, omskifteligheder, ventetid — klaus @ 23:53

i morges skulle jeg til syn på det lokale sygehus hvor en morgensur overlæge fandt mit blodtryk for højt og prompte tvangsudskrev mig til i de kommende fireogtyve timer at bære rundt på et apparat der måler blodtrykket fire gange i timen… så siden klokken 08.46 er min venstre overarm blevet klemt akkompagneret af en høj brummelyd der får folk til at kigge underligt på mig… om halsen har jeg to store gummislange og måleapparatet (der ligner en slags walkie-talkie-dims) i en rem rundt om livet… man kommer til at føle sig robotsk efter nogle timer og jeg glæder mig ikke til at sove med dimsen… ps: i morgen vil jeg bede om at få målt mit blogtryk…

torsdag, 2. august 2007

sidste nyt fra junglen

arkiveret under: amazing, ventetid, weblogs — klaus @ 23:04

jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom på at mærkelige mads (aka: mads dam, x-mads m.fl.) endelig har fået sig en blog… mads er en begavet billedmager og en finurlig sprogsnedker som ofte har inspireret mig og som sikkert vil kunne gøre det samme for andre, så kig forbi (it’s only a click away som marketingdrengene synger for tiden…) ellers har jeg for det meste læst doris lessing og set de to truman capote-film capote og infamous (en ganske speciel oplevelse at se den samme historie i to forskellige instruktørers udgave og med to hovedroller der mildt sagt gør det overbevisende…) og spist piller har jeg, to gange om dagen, resten af livet… at hjertemagnylerne faktisk er hjerteformede gør dem lige til at sluge… at clopidogrel-tabletterne koster lige så meget som to flasker lagret whisky er derimod ikke så nemt at sluge…

mandag, 14. maj 2007

printerkøen…

arkiveret under: ventetid — klaus @ 23:58

og når man så endelig har besluttet sig, så er den udsolgt og kan først leveres om to til tre uger… men hp1100 er glad en stund endnu…

Drevet af WordPress og godt humør!