først på aftenen fjernede jeg den sidste julepynt (fra den øverste hylde i køleskabet) og det var sikkert en medvirkende årsag til at jeg endte med at falde i søvn midt på aftenen og vågne op igen midt på natten efter at have drømt, at mine skos snuder i mellemtiden havde fået tænder… jeg ved godt, hvordan det hænger sammen; jeg sad og så jurassic park iii først på aftenen og det var, som jeg havde en lumsk mistanke om i forvejen, en elendig film, og så er der det ved det, at jeg har noget med øgler… jeg kan ikke lide dem, faktisk så er jeg dødbange for dem og det er første gang, jeg har set en jurassic-film alene og det var dumt gjort… jeg ved ikke, hvad jeg har mindst lyst til: at blive bidt midt over af en tyranosaurus rex eller spist i små bider af en raptor..? jeg vil helst fortsætte i ét stykke… raptorerne minder mig også temmelig meget om nogen der hed bjarne og bjørn og som var skolens mest uforudsigelige psykopater… når de først havde sat sig i bevægelse, kunne man lige så lidt argumentere med dem, som med en flok øgler, men heldigvis var de ikke tilnærmelsesvis så smarte og der fandtes større øgler som reddede én til sidst…
også bloggen…
ps: måske man burde overveje at lukke for samfundet og give borgerne fri noget oftere..?
den gode christian har nu kreeret en mulighed for at filtrere hele domæner fra i ét hug… log på, gå til indstillinger og fravælg dine hadedomæner… nu er det hele blevet noget mere overskueligt, tak for det..! og så har den gode capac fået sig et sitemap, et stort et… og så er der gang i den her - som sædvanlig er det ren mudderkastning og det er de sædvanlige der som sædvanlig kaster sig ud i dysten, men finder man fjernsynet kedeligt, kan man undre sig der… ellers er jeg mest optaget af at finde et sted hvor jeg kan komme til at se NRK1 i morgen aften klokken 21.40…
på min skulle der stå: der er plads omme foran…
jeg har altid i min bestand af bøger
opereret med en særlig gruppe:
dem som jeg egentlig gerne ville holde fast ved,
men som alligevel forlader mig
fordi andre behøver dem mere…
[i henhold til udfordringen...]

| Your Five Factor Personality Profile |
Extroversion:
You have medium extroversion.
You’re not the life of the party, but you do show up for the party.
Sometimes you are full of energy and open to new social experiences.
But you also need to hibernate and enjoy your “down time.” Conscientiousness:
You have low conscientiousness.
Impulsive and off the wall, you don’t take life too seriously.
Unfortunately, you sometimes end up regretting your snap decisions.
Overall, you tend to lack focus, and it’s difficult for you to get important things done.
Agreeableness:
You have medium agreeableness.
You’re generally a friendly and trusting person.
But you also have a healthy dose of cynicism.
You get along well with others, as long as they play fair.
Neuroticism:
You have low neuroticism.
You are very emotionally stable and mentally together.
Only the greatest setbacks upset you, and you bounce back quickly.
Overall, you are typically calm and relaxed - making others feel secure.
Openness to experience:
Your openness to new experiences is high.
In life, you tend to be an early adopter of all new things and ideas.
You’ll try almost anything interesting, and you’re constantly pushing your own limits.
A great connoisseir of art and beauty, you can find the positive side of almost anything.
|
jeg så den for lidt siden hos kryddernelliken…
en af fiduserne ved wordpress er den mulighed man har for at gemme sine indlæg med henblik på senere redigering eller måske fordi man lige overvejer at tænke sig om en ekstra gang, eller fordi man måske ligefrem overvejer at kontrollere sine oplysninger en ekstra gang… men for det meste har jeg nu brugt funktionen når gnisten er gået ud inden teksten var færdig og det hele begyndte at se sådan lidt so-so-agtigt ud… til sidst fyldte your drafts-sektionen så meget, at jeg var nødt til at scrolle for at komme til publish-knappen og det siger måske et eller andet om at jeg er ved at gå en smule død i det her..?
i lørdags besøgte jeg min gamle ven, berejste bjarne, i lumby og en af de ting vi snakkede om var bl.a. den massive stigning i antallet af nye blogs i de seneste måneder, og vi var rørende enige om, at det sikkert er en af grundene til ikke blot stagnerende besøgstal, men især tilkomsten af færre nye læsere… man drukner ganske enkelt i mængden og jeg bøvler efterhånden også selv med at checke dem, jeg gerne vil nå at checke inden dagen er omme, for slet ikke at tale om, at det kan være svært så også at mobilisere åndsevner til at kommentere nogenlunde begavet… (her på det seneste er det også blevet bøvlet at kommentere - af en eller anden grund fandt jeg på at opgradere min blogspot-konto til en såkaldt beta-blog, med det resultat, at jeg nu ind imellem ikke kan kommentere hos de blogspottere, der stadig kører den gamle version, i hvert fald ikke uden videre og først efter at have været inde og runde min google-konto, min blogspot-konto og så tilbage igen hvor jeg skal prøve at komme i tanke om, hvad det var jeg egentlig skrev for lidt siden… jeg kan selvfølgelig altid sende et postkort i stedet - det kan folk så scanne og sætte ind på siden…)
og så har jeg slettet en kommentar i dag og spærret en ip-adresse… det plejer jeg ellers ikke at gøre, min tolerancetærskel er rimelig og min humoristiske sans plejer at klare resten, men jeg gider ikke lægge plads til borgerkrige som udkæmpes andre steder… det her er en træt gammel blog, den vil helst bare sidde ovre i hjørnet og ryste på hovedet af al den kalas…
tilsyneladende bliver en del smartlogs overdænget med kommentarspam for tiden - det er ikke noget problem med mindre det rammer et indlæg hvor man allerede har en godkendt kommentar… i det tilfælde modtager man nemlig pr. omgående en ‘Ny kommentar til (whatever indlæg det handler om)’ i sin indbakke og det bliver man ved med, indtil man selv har været inde for at afmelde sig…
den mest udbredte forklaring er den, at fortsætter spammerne længe nok, så vil de uvægerligt på et eller andet tidspunkt finde et fjols der hopper på limpinden og bestiller en æske viagra der imidlertid aldrig ankommer med posten fordi det i virkeligheden handler om at få adgang til at tømme den pågældendes konto… eller bestiller aktier for alle sine sparepenge hos et firma ingen nogensinde har hørt om og som i øvrigt ikke kan stave aktieudbyderens navn korrekt…
det meste af den spam jeg modtager virker ikke ret overbevisende (som gammel underviser kan jeg ikke lade være med at læse med den røde blyant i hånden), hverken sprogligt eller indholdsmæssigt… og når de begynder at sende mig bitmapbilleder med en bøn om manuelt selv at taste en skummel www-adresse..! måske det ville hjælpe, hvis man gav spammerne mulighed for en eller anden form for efteruddannelse..? eller måske har uffe alligevel fat i den lange ende, måske er de fleste på nettet i virkeligheden hunde..?
ville jeg flyve rundt og skide på det hele…
men jeg er ikke nogen havmåge…
suk…
men hvis jeg var en havmåge,
ville jeg trække styrepinden helt tilbage
og se husene blive mindre…
inspirationen er flyttet ind i en roman og et eksamensprojekt og muserne har midlertidigt landingsforbud (undtagen én…)
UPDATE: aftensmad, en darguner bier og en pose chips (saltbalancen er genoprettet, årsag: der var blålys i lumby i går…)
skal man være væk for at blive usynlig..?
boede indtil for lidt siden i min brødrister… den så sur ud… nu sidder den og køler af… edderkopper er ikke ret smarte…
det skal til at være dyrt at blive syg… men så kan de lære det, fumlegængerne, der kommer til skade i trafikken og fjolserne, der færdes alene om natten og cigaretrygerne og drankerne og grovæderne og selvmorderne, der hopper ud foran toge og ned foran trapper… de skal huske at hæve penge i banken, så der er til rengøringen bagefter… vi, der er raske, skal ikke længere betale for de syge… det er os der går rundt med raslebøsser og samler ind til os selv…
“President Bush is so dumb that it wouldn’t surprise me if he thought Peter Pan was a washbasin in a whorehouse.”
ovre hos blogbogstaver er der et vældig godt indlæg om ting man ikke længere må kalde fodbolddommere… det må så formodentlig betyde at vi snart mister et af de få fristeder, hvor vi ellers kunne få afløb for vores opsparede frustrationer - i hvert fald i takt med at de forskellige stadions har haft deres kontrollører på kursus, så de har styr på hvad man må og hvad man ikke må - og sproglige fantasi…
bogomslag har altid fascineret mig… der er bøger som jeg har købt og beholdt i årevis ene og alene på grund af et fantastisk omslag… og uden omslag er bøger så underligt nøgne og charmeforladte… papirblokke med tråde i ryggen og de ligner hinanden som folk på en perron hvis man kan forestille sig dem uden tøj på en mandag morgen i den lave sol… engang havde jeg mængder af prøvetryk, som jeg samlede op på trykkeriet, hængende på mine opslagstavler… til daglig glemmer vi tit helheden: at omslag består af en forside, en bagside og en ryg i en rækkefølge som ingen rigtigt kan blive enige om betydningen af… det værste jeg ved er biblioteksbind (ikke de gamle, gedigne og solide af slagsen) af to stykker pap, en sjusket ryg og en hurtig tilplastning… det bedste jeg ved er at se teksten falde på plads i et enkelt layout… det er al den varme, bøger behøver…
én blålys kommer sjældent alene en fredag aften så jeg har været lidt foldemandsagtig det meste af dagen hvor det eneste virkelige højdepunkt har været den sene eftermiddags apokalyptiske haglbyge tilsat torden og lynild og så gik jeg lige ind i en vaskemaskine der skulle ned i kælderen så ondt i ryggen har jeg også… på sådan en dag bliver selv googlesøgninger fra (formentlig) skuffede tilfældige gæster interessante - her er de bedste med kommentarer:
- hvad hedder fisse på svensk? (er man ved at flytte til malmö?)
- hvordan kurerer man ondt i røven? (og her er svaret:)
- stik-op-i-røven-piller (nemt, ikke?)
- hvor længe holder piller? (til glasset er tomt, tror jeg)
- taler til begravelser (læs den nu igennem først, just in case…)
- savn fra gamle dage (min personlige favorit)
- ratskrivingsordbogen (burde findes i enhver bil)
- pilleæskesamlere (ja, hvorfor ikke?)
- hvornår er en ost gammel? (det har jeg også tænkt over!)
- hvor ligger der færdigstile på nettet? (først færdigretter og nu…)
- græsk musakka dans (mashed potatos the hellenic way?)
i dag har jeg slettet et absurd stort antal spamkommentarer og ind imellem overvejet den tvangstanke, at de måske prøver at fortælle mig et eller andet..? orbitz er måske i virkeligheden fanget i en flaske og behøver hjælp for at komme ud..? og granny pictures er måske i virkeligheden et helt nyt alfabet..? og i dag er vi så nået til nummer 4… hvad tæller vi ned til..? den ultimative spamkommentar..? den, der vil gøre alle fremtidige kommentarer til patetiske ekkoer..? hvorfor kommer jeg hele tiden til at tænke på arthur c. clarke’s novelle the nine billion names of god..? er det lige om lidt, at stjernerne slukker..?
men som bokonon siger: mærkelige rejseforslag er danseinstruktioner fra gud… eller for at sige det på en anden måde: hvis guderne vil have dig til at danse, så dans…
jeg synes lige, at jeg vil nævne et glimrende podcast fra kammeret hvor man har fået ny mikrofon… ind imellem har jeg selv leget med mediet, men med en mikrofon til 9,95 kommer det hele til at lyde som lydsporet til en sf-film fra 50′erne og det bliver lidt trivielt i længden (ikke at der er noget galt med den slags film ellers)…
og så er spammerne gået totalt amok de sidste tolv timer… jeg har allerede tømt akismet-kontaineren tre gange her til morgen og i indbakken kommer de trillende i en lind strøm… lige nu sidder jeg og venter på kodeknuseren, i morgen aflevering og tidlig weekend…
oven på en lang kode-inficeret dag er der ikke noget som at hænge ud på oldboys-netværket på messenger og deltage i en contest om the best alternate sf-novel title you can come up with right now… jeg vandt…
lige nu er jeg fem år igen og rygende hysterisk… det sidste sker ikke så tit… kode-bjarne må meget gerne snart dukke op på messenger..!
UPDATE: jeg har lært to nye genvejstaster til firefox i dag: CTRL+L for at komme direkte i adressefeltet og CTRL+T for at åbne et nyt faneblad… det går fremad og jeg er nu tolv år og noget mere afbalanceret…
aldrig så snart er capac tilbage, så forsvinder missq fra smartlog og efterlader sig ikke andet end et no more-skilt… vi bliver snart nødt til at ansætte en blogdetektiv…
i hvert fald i wordpress… jeg faldt for steve smith’s lækre versionering af det traditionelle admin-interface, tiger rag, med den ene begrænsning, at det ikke fungerer i internet explorer, men eftersom jeg i disse uger er i gang med at vænne mig fra just denne browser, så passer det som fod i hose…
et andet af mine kom-videre-i-livet-projekter bestod i at installere ubuntu (ikke fordi jeg lige for tiden har noget at bruge en linux til, men fordi jeg simpelthen ikke kan stå for navnet - jeg kører ubuntu! hvad kører du?)

jeg er stort set a jour med mine igangværende projekter, jeg har opdateret uvmateriale-siden med nogle noter om brug af genvejstaster, min fordøjelse fungerer upåklageligt og mine naboer larmer aldrig… der må være et eller andet, jeg har overset..?
igen-igen blev jeg den vågne ært i bælgen og så på en søndag… dagens første i indbakken kommer fra billy melbourne som med emneordene kagome killing tænder min nysgerrighed… og hvis jeg havde nosset mig sammen og tilmeldt mig NaNoWriMo2006 ville jeg nu have været 8334 ord bagud… men her er et billede af bo’s røde øje:

og her er billedet der skulle have været indgangen til min historie:

og til slut et billede der kom forbi ved et tilfælde:

jeg er for længst holdt op med at undre mig over de underlige søgninger der resulterer i at folk lander hos mig, men her er én som jeg finder uimodståelig og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne hjælpe: hvordan får jeg min computer tilbage som den var den 20. oktober?
i dag har jeg skrevet en tale, men ikke til mig selv… det føles altid lidt underligt at lægge ordene i munden på andre mennesker, men sådan er dét…
dagens første i indbakken er fra sibil pate som under emneordet skunk goat tilbyder mig aktier… skunk goat..? det kan du selv være…
der findes heldigvis stadigvæk steder hvor man kan sidde og tale sammen i ro og mag og uansat at syge børn og syge voksne havde reduceret os til en sølle flok, var turen hjem fra stationen i årets første kuldechok nok til at vække mig igen og i morgen er det stadig weekend…
PS: og capac er stadig pist borte - kan vi ikke lave en aftale om, at hvis vi er væk i mere end en time, så giv lige et prej, ikke..? det andet er til at få dårlige nerver af..!
eg startede dagen med at slette 147 spamkommentarer fra akismet-fanebladet og det er uden sammenligning det højeste antal til dato (kontoen stod på 0 da jeg lukkede ned lidt over midnat)… kommentarerne er stort set identiske og så er de på portugisisk i disse dage… og så er en gammel klassiker dukket op: kommentarer der til forveksling ligner en normal kommentar og som faktisk peger på noget, der ligner en blog, men altså ikke er det… (en håndfuld slap faktisk igennem til den regulære kommentarkø i løbet af i går indtil akismet fik styr på dem) - mine ene testblog får tilsyneladende lov til at være i fred, men ikke den anden, så der har jeg valgt at lukke for kommentarer nu… i de sidste par dage har jeg ligeledes måtte afmelde kommentarer fra en del gamle smartlogs hvor der tilsyneladende også er begyndt at trille noget ind mellem spærreballonerne… det ville være rart at kunne sende en regning til nogen for alt dette ekstra arbejde…
PS: hvis nogen skulle finde capac, så slip ham venligst fri… nu har han været væk i hele to døgn som filoffen påpegede allerede i går aftes… (og mens dette er indlæg er skrevet er der, kan jeg se, trillet yderligere en håndfuld ind, suk…)
i morgen skal jeg til blålys i odense og i den forbindelse:
- husk hvor godt de smager (nemt nok) og
- husk hvor hårdt de slår (now, that’s the hard part…)
han hedder john williams og er studerende… for tiden skriver han på en opgave om kurt vonnegut (gætter jeg på)… det ved jeg, fordi han har gemt min note-side om vonnegut (den hvor alle de scannede omslag også er på) på sin computer og fordi jeg i sin tid puttede statcounter-koden ind i bunden… så hver gang han åbner filen popper den op som reference i min statistik… det er forunderligt som alting efterlader sig spor…
single… for nu at gøre en lang historie kort: klokkeblomsten er rejst hjem til ønskeøen… so be it… jeg kommer til at savne tryllestøvet, men, som wendy siger: klaus, du bliver kedelig af at være gift… énstavelsesord…
- lad være med at kommentere mine bunker
- lad være med at sortere i mine bunker
- lad være med at kalde min nyeste stationære computer for et skrummel
- lad være med at spørge om jeg ikke snart vokser fra at lege med flysimulatorer
- lad være med at spørge om hvorfor jeg absolut skal have tre computere (det er mit netværk altså..!)
- lad være med at sige, at jeg bruger for meget tid foran skærmen for efterfølgende at spille sims 2 non-stop i elleve timer ved den kraftigste maskine
- lad være med at spørge om jeg virkelig har brug for alle de bøger (det har jeg strengt taget ikke, men jeg har dem og der var engang, hvor jeg havde endnu flere og hvad skulle jeg ellers bruge reolerne til..?)
- lad være med at brække ryggen på mine nye paperbacks
- lad være med at fortælle mig at alle andre har fjernsyn
- lad være med at fortælle mig at tom waits ikke kan synge
- lad være med at fortælle mig at rosie thomas ikke kan synge
- lad være med at overbevise mig om at madonna er verdens største kvindelige sanger
- lad være med at spørge mig om jeg ikke, inderst inde, synes at madonna er enormt sexet
- lad være med hele tiden at fortælle mig at blogging er spild af tid og så hele tiden kommentere det jeg skriver
- lad være med hele tiden at vibrere med næseborene - der lugter anderledes hos mig, ved det, at det er mig som bor her
- lad være med at fortælle mig hvor meget mere din seneste eks tjente om måneden
- lad være med allerede tredje gang vi ses, at komme med bemærkninger om hvilke af mine ting der ikke matcher din påtænkte, kommende, fælles boligindretning
- lad være med at kommentere spindelvævene på badeværelset (jeg har en deal med dem: de får lov til at være derude mod til gengæld at holde sig væk fra stuerne)
- lad være med at spørge om jeg også kommer hp sauce på mine cornflakes
- lad være med at spørge om jeg er trofast… jeg er ikke nogen hund
(inspireret af en messenger-samtale tidligere på aftenen… på et eller andet tidspunkt får vi vel allesammen en deklaration på ryggen, så bliver det nemmere…)
i mørke er alle dørtrin halvanden meter høje og der er sengestolper overalt…
lige for tiden foregår der en heftig debat hos nogle af kvinderne om bl.a. blogbot og dens tiltagende uoverskuelighed og så spørgsmålet om efter hvilke kriterier man linker eller ikke linker til hinanden… det er selvfølgelig et udtryk for at det bliver sværere at orientere sig i landskabet i takt med at antallet af blogs stiger og dermed også lettere at blive væk… personligt har jeg det helt fint med at blive væk (noget af det bedste jeg ved, er at blive fundet og det kan man jo ikke blive, hvis man ikke først er blevet væk, vel)… et eller andet sted rager det mig en høstblomst om folk linker eller ikke linker - jeg har ingen forventning om at: hvis-jeg-linker-til-dig-så-linker-du-til-mig-for-ellers-bliver-jeg-sur! … jeg linker dem jeg læser (mere eller mindre regelmæssigt), kender (bl.a. et par stykker jeg har boet sammen med og en jeg er far til), plus det løse… men jeg linker f.eks. ikke til liselotte - det gør alle andre jo (stort set) og så vidt jeg ved, er hun ikke sur på mig…
jeg ved ikke hvordan det er hos andre bloggere, men på denne her er der tre kommunikationslag: 1) selve bloggen hvor folk skriver kommentarer, 2) messenger hvor vi snakker sammen om det der måske ikke lige passer ind i en offentlig ramme eller fordi det er mere praktisk og 3) emails frem og tilbage når det bliver virkelig dybt… (og så er der strengt taget også en fjerde når vi mødes fysisk på karlsens kvarter i odense…) ingen tvivl om at vi autonome voksenbloggere er nogle selvhøjtidelige narrøve, der går op i ligegyldige detaljer som hvorvidt folk har noget som helst at sige, kan formulere sig nogenlunde forståeligt, kan argumentere for deres påstande, opføre sig ordentligt når de er sammen med andre og vigtigst af alt: lade være med at kede deres omgivelser ihjel… udgangspunktet for denne blog er mantraet: be my guest, but not a pest… og så vil jeg slutte af med et eksempel på det suveræne intellektuelle niveau, der kendetegner dette sted:
kærlighedens vildveje:
hvis jeg var en vindueskarm
og du var en plante,
mon de så ville stille dig
på den gamle servante..?
ige for tiden overdænger hoodia mig med spansksproget spam og en anden favorit er bolshagina der kommer fra et site med det poetiske(?) navn nuggetshooter og jeg har halet capac op af spamgryden to gange i dag… nu har jeg taget hul på en bohemia dark og ville ønske, jeg var i prag… rachel skriver om hvordan det må være at vokse op i draculas skygge og det kan jeg sådan set godt følge hende i (been there, done that)…
UPDATE: nu har jeg fået stillet bloguret en time tilbage (jeg havde glemt, at det skal man selv gøre)… og i dag (tirsdag morgen) spammer de på tysk…
især når du siger analfabet… http://politiken.dk/it/article188589.ece politiken har en i øvrigt glimrende artikel om æ-ø-å’s vanskelige situation på nettet, men billedredaktøren har haft en rigtig dårlig dag - eller måske er der en grund til at billedet forestiller a-b-c..? (de bor som bekendt i den anden ende af alfabetet)…
déen er sådan set meget enkel (og kendes i øvrigt fra trafikken blandt motoriserede og pedaldrevne enheder)… man placerer sig i højre side i forhold til bevægeretningen og undgår derved unødvendige og tidsrøvende diskussioner om hvem der har lige så meget ret til at gå i den side der passer mig, men vi kan selvfølgelig også slås, hvis du hellere vil det (jeg medbringer som regel en tungtlastet rygsæk med bl.a. mine duelpistoler)…
næst efter lange underbukser om vinteren er lange indlæg det bedste jeg ved, så giv lige filoffen lidt moralsk opbaksning, så han ikke tynder ud og ender som gratisavis…

ette er en test..! for at se om christians bille er gået væk… og billedet taler vist for sig selv og om det moderne liv hvor man ofte først møder sine naboer når de flytter… hvis jeg havde tid, ville jeg lave nogle flere skilte…
UPDATE: bingo..! billen er væk..! blogbot lytter..!
dag udbrød jeg spontant: - det er så hyggeligt, når man kan pinge hinanden med et link… hvorefter jeg blev opmærksom på at en håndfuld mennesker betragtede mig indgående og lidt efter sagde én af dem: - klaus, vil du ikke være rar at forklare dig lidt nærmere..?
eg tilbringer en stor del af tiden (når jeg er hjemme) iført hovedtelefoner… hvis din patetiske banken ikke giver resultat, så er jeg 1) enten ikke hjemme eller 2) audiologisk indisponeret = resultatet er det samme… ring eventuelt på min mobiltelefon (hvis du ikke har nummeret, eller den er ude efter strøm… too bad…) og, nej, jeg har ikke tænkt mig at få lavet ringeklokken… i øvrigt hader jeg uventede gæster, så gør dig selv (og mig) en tjeneste, bestil en tid…
orkas, the pornographer, looked at the dead city and a thousand horny she-devils looked back with a thousand unblinking eyes… ps: det er nok nødvendigt at læse carstens indlæg for at fange den dybere mening… og så er porkas navnet på en af de flittigste kommentarspammere her på bloggen…
hvor sidder fusentasten..?
en ret meget knald på i den virkelige verden… husk også at besøge bjarnes nye blog… hvis nogen skal finde mig, så er jeg henne om hjørnet, nede i kælderen (nu med trådløst fadølsanlæg)…
ar siddet og bikset med et wordpress-tema som jeg første gang så ovre hos hende den fortabte på en af hendes finurlige ekstra-sider… første implementering (jeg blev intimideret med det ord i dag!) kan ses her, men jeg arbejder på et regnvejrstema med strejf af china blue og en lakrød farve, der gør ondt og som jeg venter mig en del af… inspirationen var en ryg, som jeg sad bagved i dag… gråt-gråt-gråt… i øvrigt tak til alle dem, der gør en indsats for min musikalske genopdragelse - i dag har jeg opdaget philip glass og lyttet til galaxie 500 på en ny måde…
eg spurgte en kvindelig bekendt i dag… hvem er de værste..? hun fik et træt udtryk i ansigtet og svarede: tvestrålepisserne og så dem der slutter af med en ryster… selv hører jeg til de siddende, men det er muligvis en genetisk effekt (jeg benytter enhver lejlighed til at sidde ned og slappe af)… læs en mere udførlig rapport fra den urinale kampzone ovre hos uffe…