i de seneste måneder har supermarkederne her i byen konkurreret om hvem der kunne tilbyde de største bunker af totalt dødsyge film til priser der stadig er alt for høje… og så alligevel: kig efter en gylden boks med tre film hvor jack nicholson spiller hovedroller: the king of marvin gardens + five easy pieces + the last detail… prisen er ok, 49,95… trepakkerne kommer med overskriften “classics”, men der var nu ingen af de andre film jeg kendte… jamen, så behøver man virkelig ikke noget fjernsyn…
den fremragende engelske tv-serie fortunes of war efter olivia mannings romantrilogi kan lige for tiden fås for godt hundrede kroner via amazon.co.uk’s hollandske forbindelse…
hovedrollerne som guy og harriet pringle spilles af emma thompson og kenneth branagh, der som nygifte ankommer til bukarest i tiden lige før den anden verdenskrig vender op og ned på alting… trilogien og den efterfølgende trilogi er for ikke så længe siden kommet som to omnibusbind og de er bestemt også anbefalelsesværdige… med den slags tilbud behøver man slet ikke checke tv-programmerne…

we are in a woody, som man siger… nutidens opretstående vittighedsautomater ville have været uden batterier og briller…

artpeople har lige (eller jeg har lige opdaget det) udsendt en dansk udgave af den tyske tv-serie om familien mann… den er fremragende, der er en glimrende booklet med som ikke er oversat af en robot og ekstramaterialet er værd at se… den burde kunne købes i enhver velassorteret boghandel (hvis man ellers kan finde sådan en…)
update: så er der naturligvis notting hill (1999, hugh grant og julia roberts), og to romantiske komedier*, crossing delancey (1988, amy irving) og you’ve got mail (1998, tom hanks og meg ryan) - den sidste er et remake af the shop around the corner (1940, james stewart) som ikke foregår i en boghandel - og sidst, men ikke mindst (som marianne gør opmærksom på), den finurlige engelske serie black books (channel 4, tre sæsoner á seks episoder 2000, 2002, 2004)… noget der ligner kunne være high fidelity, hvor det godt nok handler om plader og musik, men hvor stemningen i butiksscenerne passer meget godt…
*som jeg aldrig har set, men som lader til at være romantiske på to planer eftersom de begge (også) handler om små selvstændiges kvaler med kædebutikkernes indtog…
umiddelbart kan jeg kun komme på to: 84 charing cross road og wilbur wants to kill himself, men der må da være nogle flere..?

efter at have set hele children of dune-miniserien i ét hug, har jeg fået en smule sand i øjnene…
normalt gider jeg ikke rode tilbuds-dvd-bunkerne igennem i supermarkederne, for det er sjældent umagen værd; men i går, da køen på et tidspunkt gik i stå og jeg alligevel stod lige ved siden af en af slagsen, begyndte jeg at rode:

min samling af westerns er begrænset (once upon a time in the west og et bokssæt med tv-serien lonesome dove, der bedst kan beskrives som matador i det vilde vesten med en noget mere vital mads skjern…) og jeg savner egentlig kun den gode, den onde og den grusomme…
min samling af horror-film er lidt mere omfattende, men jeg har stadig ikke fået mig taget sammen til at se ret mange af dem og har i det hele taget aldrig set særlig mange og evil dead er faktisk en af dem… i min pure ungdom var min foretrukne genre science fiction og horror, dengang i starten af 70′erne, var lidt af en joke: støvede spøgelseshistorier, skumle gamle huse og et par udmærkede antologier i carit andersens serie af omnibusbøger… der læste jeg bl.a. lovecrafts rotterne i murene (dengang, stort set, det eneste lovecraft på dansk) og den gjorde indtryk og fik mig siden til at hoppe på stephen king og i løbet af 80′erne kom der jo mere kul på genren…
nyindspilningen af lolita har jeg aldrig set og det samme gælder tess (of the d’urbervilles) - jeg er spændt på om der er noget af hardy tilbage..? nastassja kinski er der sikkert rigeligt af…
i går aftes var jeg i cafébiografen i odense sammen med en veninde for at se leonard cohen i’m your man… eftersom jeg på forhånd kun kendte til den ene halvdel af de medvirkende, var jeg ret spændt på resten og én af dem fik mig virkelig op at ringe, ham her… sådan en stemme hører man ikke hver dag..! nu venter jeg bare på at amazonerne skal få sendt cd’erne i retning nyborg… hende her gjorde også indtryk, specielt når man tænker på at the traitor efterhånden har slidt en del i mine ører…

- 84 charing cross road
- 1984
- american graffiti
- as good as it gets
- bagdad café
- blue in the face
- carrington
- dead poet’s society
- forrest gump
- frida
- good bye, lenin!
- good will hunting
- high fidelity
- hotel new hampshire
- notting hill
- the remain of the day
- shadowlands
- smoke
- sylvia
- they shoot horses, don’t they?
(forelagt forum for forførende filmiske fristelser for flere fine forslag…) (til lange, forførende seancer i privaten vil brideshead være oplagt…, ja, fjernsynet står i soveværelset, der var ikke plads andre steder…)
i dag faldt jeg for fristelsen i føtex og købte tv-miniserien shogun efter james clavell’s roman af samme navn… da serien blev vist i danmark (det var vistnok først i 1981?) gjorde den et stort indtryk ikke mindst i det daværende odense antikvariat hvor jeg regelmæssigt arbejdede mine regninger af om eftermiddagen og hvor alle, de to ejere, helge jensen og bjørn suadicani, inclusive, blev stærkt optaget af at lære japansk og lege samuraier… nogle af kunderne fandt det underholdende, andre kunder blev vist ret forskrækkede og viste sig ikke mere… romanen er i øvrigt stadig værd at læse og det samme gælder den noget mere action-prægede forløber tai-pan om etableringen af kronkolonien hong kong i 1840′erne (gå langt uden om den rædselsfulde filmatisering!)… resten af forfatterskabet, der i øvrigt ikke er særligt omfattende, har jeg ikke noget forhold til… jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt prøvede at komme igennem noble house om magt og penge i det moderne hong kong, men opgav halvvejs fordi omstændelighedsfaktoren blev mig for høj… denne restaurerede dvd-udgave varer lidt under ni timer og ekstramaterialet er som sædvanlig ikke særlig interessant, men skidt med det… hvis man ikke lærer at grynte som en samurai i løbet af de ni timer, så lærer man det aldrig..! richard chamberlain leverer sammen med toshiro mifune overbevisende godt skuespil (det var før han gik til flødebollen i tornfuglene)…
jeg har nu efter moden overvejelse besluttet mig for hvordan min prioriterede top-20 over science fiction-film- og tv-produktioner skal se ud:
1/ blade runner (ridley scott, efter philip k. dicks roman)
2/ forbrydelsens element (lars von triers sf/noir-mestervæk)
3/ 1984 (udgaven fra 1984 hvor richard burton spiller sin sidste rolle)
4/ metropolis (fritz lang)
5/ rumrejsen 2001 (efter arthur c. clarke’s roman)
6/ solaris (tarkovskijs version)
7/ alien (den første)
8/ invasion of the body snatchers (både 1956- og 1978-udgaverne er værd at se)
9/ crash (cronenberg efter ballards roman)
10/ fahrenheit 451 (efter bradbury’s roman)
11/ a clockwork orange (efter burgess’ roman)
12/ brazil (terry gilliam)
13/ nærkontakt af 3. grad
14/ abernes planet (den originale)
15/ fluen (cronenberg)
16/ ai (artificial intelligence, efter novelle af brian aldiss)
17/ dune (efter herberts roman)
18/ tv-serien the survivors (terry nation)
19/ tv-serien taken (steven spielberg)
20/ tv-dramaet se dagens lys (efter svend åge madsens roman)

til næste år er det 25 år siden at ridley scott’s filmatisering af philip k. dick’s roman do androids dream of electric sheep blev lanceret under titlen blade runner… ti år senere kom så director’s cut-versionen som medførte en heftig debat om hvorvidt den ene eller den anden var at foretrække… de to versioner omtales ofte som OV (original version) versus DC (director’s cut)… en kendsgerning er det, at filmen først fik kommerciel succes efter udgivelsen af scott’s egen version og den har i dag status som en af de mest succesfulde og anerkendte science fiction-film nogensinde og den rækker langt ud over skaren af inkarnerede fans… på den baggrund kan det undre, at der ikke for længe siden er kommet en (eller flere) ekspanderede udgaver… der skulle være nok at tage af og det er frustrende at læse om f.eks. hospitals-scenen uden at kunne komme til at se den… men her op til fødselsdagen er rygterne så igen begyndt at svirre om at warner planlægger en 3- eller 4-dvd extended version med det hele… og nærlæser man diverse fansider på nettet, synes den egentlige årsag til forsinkelserne at være den kendsgerning, at hverken warner eller scott ejer filmen… det gør derimod de to pengemænd, der i sin tid lagde ud til de massive budgetoverskridelser, og de er åbenbart ikke så nemme at danse med…
i dag er det fem år siden, at den legendariske engelske forfatter douglas adams døde i en alder af 49 år… jeg ved godt, at det ikke er særligt passende, men jeg kan ikke lade være med at samle på overlevelser (dvs. notere mig hver gang jeg er så heldig at overleve nogen)… adams fortjener om nogen det ellers totalt nedslidte begreb kult-forfatter… hans serie om galakse-blafferne bør læses af alle inden de fylder tredive (derefter virker det som om modtageligheden aftager)… selv har jeg fravalgt genlæsningen indtil jeg får papir på at være senil og nøjes indtil da med tv-dramatiseringen, som, efter min mening, stadig kommer tættere på det oprindelige koncept, end den aktuelle biograffilm… wikipedia har masser af supplerende information og på den officielle website fandt jeg disse guldkorn:
- everything that’s already in the world when you’re born is just normal;
- anything that gets invented between then and before you turn thirty is incredibly exciting and creative and with any luck you can make a career out of it;
- anything that gets invented after you’re thirty is against the natural order of things and the beginning of the end of civilisation as we know it until it’s been around for about ten years when it gradually turns out to be alright really.
Apply this list to movies, rock music, word processors and mobile phones to work out how old you are.
igennem de senere år har der været vedholdende rygter om at inspector morse-serien ville genopstå med sidekick’en lewis i hovedrollen og nu er det så sket… den første episode af lewis er blevet vist i england, men det er stadig uvist om der kommer flere og om hvornår den i givet fald bliver vist i danmark… det største problem synes at være den kendsgerning, at kevin whately i kølvandet på successen ikke ligefrem mangler jobtilbud…
historien i denne pilot-episode begynder adskillige år efter morse’s død… lewis har mistet sin kone, børnene er fløjet fra reden og han har tilbragt to år som udstationeret inspector på de britisk vestindiske øer… da han vender tilbage kan han starte forfra på en ny mordsag og morse manifesterer sig i kraft af nogle gamle sagsnoter som lewis kæmper med at afkode… lewis er alene, er blevet mere eftertænksom og begynder i grunden at minde en del om sin gamle chef (et brilliant påfund fra forfatterens side)… hans nye sidekick rummer til gengæld træk fra dem begge… forhåbentlig kommer der flere episoder - potentialet er bestemt til stede..!
update: det ser ud til at der bliver lavet i hvert fald yderligere fire episoder..! hurra for bbc..!
jeg begyndte at læse science fiction for alvor i slutningen af 60′erne hvor stig vendelkær og hasselbalch med deres pocketserier gjorde det andet seriøse forsøg på at lancere genren i danmark… (første forsøg var jørgen lademanns og jørgen winthers planet-bøgerne, fremtids-romanen og rumfarts-serien fra omkring 1960, det blev bare ingen nævneværdig succes)… men de to, med ild besjælede, redaktører bag førnævnte forlag - arne herløv petersen og jannick storm - havde en evne til at vælge tekster der ramte rimeligt bredt i forhold til den begrænsede læserskare (ingen af serierne solgte overvældende godt i starten) og samtidig formåede at fremvise nogle af de radikale nybrud som fandt sted i genren i netop disse år, og en af de forfattere, som jeg faldt for, var altså englænderen j.g. ballard (andre favoritter var landsmændene brian aldiss og michael moorcock og amerikanske philip k. dick)… men ingen andre fascinerede mig som ballard og da jeg var færdig med de danske oversættelser, begyndte jeg at opstøve de engelske pocketudgaver og opdagede en sand skat af romaner og noveller som ikke lignede noget andet, jeg nogensinde havde læst før… the wind from nowhere, the drought, the terminal beach, the disaster area osv… i nogle af forordene kunne jeg læse om forfatterens ophold i en japansk fangelejr uden for shanghai i årene fra 1942 til 1945, men det faldt mig aldrig ind, at det var derfra alle disse forunderlige metaforer kom… derfor ramte empire of the sun mig som en hammer… det må være den eneste gang i mit liv, at jeg har forladt en biograf i den tilstand… heldigvis havde jeg valgt at se filmen med en flok ligesindede, så vi fandt et værtshus i nærheden og tilbød hinanden den nødvendige krisehjælp… spielbergs film er baseret på romanen af samme titel og man bør unde sig selv at læse den - på mange punkter giver den et dybere, mere dystert billede af personerne (ikke mindst nøglefiguren basie) - og erindre sig, at det er en selvbiografisk roman og ikke et dokumentarisk værk om den anden verdenskrig…

inspector morse i the silent world of nicholas quinn med en schiele-reproduktion i baggrunden…

colin dexters cameo optræden i samme episode… og, ja, vi er i kedsomhedens favn…