byplanlægning
jeg har hårdt brug for nogle flere klik…

stor tak til m-alo for tippet og adressen er her… man kan logge på med sine gamle oplysninger og alle de gamle stationer er der endnu..! fedt..! (har man glemt sit feltråb, det havde jeg, kan man bestille det pr. post og måske er det lige så lang tid om at ankomme som mit var..? pudsigt nok, men i dag føles alt der ikke er omgående som langsomt…) rart når der ind imellem kommer noget godt ud af globaliseringen…

jeg havde glemt, at jeg havde sådan én, men så blev jeg mindet om det forleden og da den gemmer oplysninger om ALT hvad man foretager sig på den, kunne jeg se, at jeg var der den 13. november sidste år og jeg kom i tanke om, at det var den kedelige blå farve, der fik mig til at gå igen… nu har jeg i løbet af mindre end et døgn forøget antallet af venner med 400% og afprøvet forskellige muligheder og stadig ikke helt besluttet mig for, hvad jeg skal mene om det hele… en eller anden dag burde jeg lave en liste over alle de ting, jeg i tidens løb har været tilmeldt og som ret hurtigt igen er gået i glemmebogen, men det må blive en anden dag når jeg finder glemmebogen… i mellemtiden så er dette her adgangen til min profilside hvor i kan møde alle mine venner…
forhåbentlig bliver der mere at grine af i det nye år…
hvad er det lige der gør, at det er så fedt..? når det nu føles så rart at blive væk ind imellem..?
hvor kommer alle de rosiner fra..? er der en naturlig forklaring eller er det en konspiration..?
mere morgensang kan man heller ikke komme galt af sted med, men man skal nok passe på med for meget grundtvig, i hvert fald før frokost… dansk politik er blevet meget philip k. dick’sk efterhånden… hvis buster venlig stiller op næste gang, ville jeg helt sikkert overveje at stemme på ham…

lige for tiden kan man hos arnold busck (i hvert fald i odense) købe dostojevskijs samlede værker genudgivet af people’s press efter stig vendelkærs 1965-udgave til den yderst sympatiske pris af 399 kroner for alle 24 bind (og så får man dem i en nydelig papkasse til og med), så det gjorde jeg… ved samme lejlighed fik jeg processen mod hamsun for tyve kroner og to bind borges for fyrre sammenlagt… underligt er det, at man på forlagets hjemmeside ikke kan se noget om projektet, og så kan man, hvis man har lyst, købe de samme bøger i samlerens bogklub (men til den dobbelte pris) eller den gamle udgave antikvarisk (men til den firedobbelte pris…) *det skal naturligvis ikke tages helt bogstaveligt - var det sket, havde jeg næppe siddet her og skrevet nu, men faktisk så hoppede boksen på det nærmeste ned i armene på mig så lidt mystisk er der ved det…
på opfordring en pdf-udgave med ahrvids klassiske illustrationer… folk som allerede har fået den foreløbige udgave kan med fordel nedhente igen…
de fanske erindringer ligger stadig gemt af vejen på en underside til en underside et helt andet sted, men når jeg finder de indscannede billeder igen, er det planen at putte dem ind i en pdf-fil og slippe den fri…
og når jeg på et tidspunkt føler mig lidt mere inspirereret, laver jeg nok et andet omslag også…
og jeg skal nok prøve at tage mig sammen til at få genlanceret fan-fiktionerne ‘under månens overskæg’ og ‘ud af fremtidens parykskab’ ved samme lejlighed… der er vist også en tredie, men jeg kan ikke huske titlen..?
og for lidt siden vågnede jeg efter i meget lang tid at have kæmpet med at få kontrol over en zeppeliner der befandt sig midt i en storm langt ude i atlanten… der var ingen andre på broen og passagererne brokkede sig hele tiden over at internetforbindelsen var ustabil… jeg skal holde mig fra flysimulatoren inden jeg går i seng…
jeg opdagede lige, at et af mine gamle ikoner, mick farren, har sin egen blog… den er selvsagt god..! man skal åbenbart være omkring de halvtreds for at have noget at blogge om..? nevermind, nevermore, knock-knock… et af de nyere ikoner, jonathan lethem, har ikke nogen blog, men en interessant hjemmeside af den lidt irriterende (men alligevel fascinerende) slags der genopfrisker sig selv tre gange i minuttet og som jeg nu har siddet og gloet på i et kvarters tid… det må vist være anbefalinger nok for i dag… er der forresten nogen, der har set mit sidespark..?
jeg forsøgte mig for nogle dage siden, men kom ikke igennem… ok, man kan jo have en dårlig dag… men heller ikke i andet forsøg lykkedes det og nu er det så, at tanken er faldet mig ind, at det måske ikke er mig, der er noget galt med..? prøv selv her… (og held og lykke…)

efter at have set hele children of dune-miniserien i ét hug, har jeg fået en smule sand i øjnene…
bo, som bor her, er nu også begyndt at samle på madkasser, selv om det muligvis ikke er gået op for ham endnu… jeg kom til at love at grave en lara croft-madkasse frem, men da det kom til stykket, kunne jeg ikke finde den…
til gengæld fandt jeg denne fantastiske notesbog, som jeg i mellemtiden havde glemt alt om (meget går tabt i mellemtiden - det må være et godt sted at være…) og den er næsten endnu bedre når man åbner den - det kan ses her… den falder helt klart i kategorien af notesbøger man ikke nænner at notere i og dem har jeg en kasse af efterhånden, så jeg burde egentlig ikke sidde her og gøre (lidt) nar af folk, der samler på madkasser…
posten havde to bøger fra amerika med i dag, paul auster collected poems og the myst reader som man nok skal være inkarneret myst-fan for at bestille hjem, men nu har jeg gået og tænkt på det i snart ti år, så… de bliver nok ikke læst lige med det samme…
UPDATE! UPDATE! jeg fandt også en lara croft-rygsæk!! mine arme er desværre ikke lange nok til at jeg kan tage et billede af mig selv med den på…

hvorfor er danske frimærker så kedelige..? skal man virkelig tage til sverige for at sende et æstetisk acceptabelt brev..? se mere her…
når man har brug for det..? for lidt siden vågnede jeg og troede at ovenboen holdt fest, men ved nærmere efterlytning var der dødsensstille upstairs… kilden viste sig at være en lille bil med et meget stort musikanlæg parkeret en halv snes meter væk… ved siden af bilen stod to unge mænd og forsøgte at føre en samtale… nu er den lille bil væk igen og har taget lydbølgerne med sig og jeg spekulerer på hvor meget lyd der kan være i en lastbil..?
ps: de omvandrende målinger er overstået og der blev ikke konstateret overtryk i det ydre eller det indre… men nu har jeg et print af mit blodtryk som det tager sig ud over en periode på fireogtyve timer… hvad skulle jeg i grunden med en papirsensor, når jeg har et empatisk ringbind..?
i morges skulle jeg til syn på det lokale sygehus hvor en morgensur overlæge fandt mit blodtryk for højt og prompte tvangsudskrev mig til i de kommende fireogtyve timer at bære rundt på et apparat der måler blodtrykket fire gange i timen… så siden klokken 08.46 er min venstre overarm blevet klemt akkompagneret af en høj brummelyd der får folk til at kigge underligt på mig… om halsen har jeg to store gummislange og måleapparatet (der ligner en slags walkie-talkie-dims) i en rem rundt om livet… man kommer til at føle sig robotsk efter nogle timer og jeg glæder mig ikke til at sove med dimsen… ps: i morgen vil jeg bede om at få målt mit blogtryk…

nej, kære firefox, jeg har ikke den mindste lyst til at genbesøge den side der for lidt siden fik både dig og mit styresystem til at gå totalt i udu og hvor det tog mig det meste af to timer at få computeren til at te sig normalt igen, men tak for tilbudet og der er faktisk et par stykker, som jeg overvejer at sende et link…
i formiddags kom jeg forbi en container hvor en eller anden havde afleveret en kassefuld af politikens engang så populære årbøger med de karakteristiske sort-orange kartonbind og jeg kom til at tænke på hvordan de havde været min barndoms foretrukne læsning i lange perioder, hvordan blandingen af korte, beskrivende tekster og pædagogiske illustrationer havde oplyst mig om verdens sammensætning og muligheder og dermed grundlagt den encyclopædiske viden som siden fulgte mig igennem livet og som tit viste sig at være gavnlig… i 70′erne samlede danskerne på serien og enkelte bind blev svære at opdrive (det allerførste og nogle opsamlingsbind fra starten af 50′erne især), men siden kølnedes interessen og forlagets forskellige forsøg på at modernisere og udvikle serien lykkedes aldrig helt, formentlig fordi vi i løbet af 80′rne endeligt lagde 50′rnes optimisme bag os..? i dag repræsenterer de små bastante bind en naiv tro på verdens beskrivbarhed og grundlæggende ordentlighed… en illustration burde være overflødig - der er næppe mange som ikke vil kunne genkalde sig billedet…
der for nylig udsendte en cd med stumperne fra sidste sommers ufuldendte projekt har jeg besluttet at selvpublicere de samlede fraktaler i en nogenlunde overskuelig form på en hjemmebrændt cd indbagt i en dvdboks med et omslag som kan ses nedenfor… oplaget er 25 eksemplarer og princippet er først til mølle… forudsætningen for en vellykket forsendelse og modtagelse er en mail som indeholder en postadresse at sende til..! forventet afsendelse i løbet af næste uge når der er kommet friske forsyninger af brændbare medier fra det tyske… hvis det kniber med at læse teksten så klik her for en pdf-version af omslaget… udover billeder findes et antal skærmskånere o.a. i æsken…

jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom på at mærkelige mads (aka: mads dam, x-mads m.fl.) endelig har fået sig en blog… mads er en begavet billedmager og en finurlig sprogsnedker som ofte har inspireret mig og som sikkert vil kunne gøre det samme for andre, så kig forbi (it’s only a click away som marketingdrengene synger for tiden…) ellers har jeg for det meste læst doris lessing og set de to truman capote-film capote og infamous (en ganske speciel oplevelse at se den samme historie i to forskellige instruktørers udgave og med to hovedroller der mildt sagt gør det overbevisende…) og spist piller har jeg, to gange om dagen, resten af livet… at hjertemagnylerne faktisk er hjerteformede gør dem lige til at sluge… at clopidogrel-tabletterne koster lige så meget som to flasker lagret whisky er derimod ikke så nemt at sluge…
mange tak til:
rasmus i kammeret
janus
henrietteB
filoffen
uffe
anja
dana
bjarne
jiggly-bo
henrik
acq
styx
farmer
capac
irene
regitze
bare jeg nu har vand nok…
og bare der ikke er kødædende planter imellem..?
måske jeg skulle låse til soveværelset i nat..?
de to skilte står lige over for hinanden (det ene hænger faktisk på antikvariatets mur), men jeg fandt aldrig ud af om der findes to stavemåder eller to steder… hvad samsø put and take står for, nåede vi heller ikke af finde ud af… selv om samsø er en lille ø, er der nok at undres over…


en eller anden er kommet til denne blog ved at søge på “kvinder med behårede bryster” - jeg har også prøvet, men uden held - hvad gør jeg forkert..? søgemaskinerne bliver mere og mere mærkelige (eller er det de søgende..?)

holger ukrudtsantikvar på samsøfærgen…

i sørens køkken: kunstmaler peter graversen og kunstsmeden kurt beundrer en merskumspibe…

et udvalg af kurts fantastiske håndsmedede knive…

peter graversen hjemme hos sig selv…

de kalder ham sporvognsmaleren…

vores vært søren caspersens antikvariat udefra…

med det hele snakker vi vel noget i retning af 30.000 bind..?

der er to ruter mod nord: mod tranebjerg eller til ballen…

lige over for antikvariatet ligger rockhotellet…

hele samsø er én stor udsigt og mågerne er venlige og konstant sultne… billede fra havnen i langør…
selvmorderiske kaffemøl er jeg svært plaget af denne aften… de kommer ind via køkkenet, runder skrivebordslampen og styrtdykker direkte ned i min kaffekop… ingen fotografisk dokumentation - batterierne er flade…
hvad gør man lige en søndag hvor der bare skal støvsuges og den eneste pose er den der sidder i og den er fuldere end fuld og tung som en flise..? well, det kan faktisk lade sig gøre, men det støver… i morgen skal jeg have opstøvet nogle nye poser, så jeg kan få pakket nogle flere nullermænd forsvarligt…
de flinke mennesker hos daz3d forærer for tiden version 5.5 af bryce væk - man skal blot efter nedhentningen omkring daz3-siden for at hente et serienummer til installationen (det kræver formentlig, at man registrerer sig først..?) med bryce kan man i løbet af 0,5 lave billeder som det her:

Dear Sir/Madam,
We are delighted to inform you that your email id has just won you the sum of £500,000.00GBP. For more information’s on how to claim your prize simply contact our claims department via this email address (bogus@email.adr)
Regards,
Mr Gordon Sparks (Fiduciary Agent).
EUROPEAN CHAMPIONS LEAGUE
så nu gider den nok ikke arbejde for mig mere…
nu kan vi formentlig (forhåbentlig?) se frem til at det danske landshold de næste mange år skal spille sine hjemmekampe på thule air base… så mangler vi bare at få brøndbys og fck’s kampe flyttet derop også… så slipper vi måske for risikoen for at skulle rejse i tog sammen med en flok fodboldtosser…
i øvrigt er det interessant at se de danske avisers udlægning af virkeligheden: i følge dem vandt vi næsten kampen… i følge min version var vi lige ved at tabe den 3:4… nu slap vi med 0:3 og det er da (lidt) billigere sluppet… giv tossen en medalje…

og resten af samlingen kan stadig beses her og man kan selv lege med her…
(se selv her) søger permanente plejefamilie(r) om få uger…
han var en bly pistol…
civilisationens sidste udslet…
han følte sig udskudt af samfundet…
han var udelukkende med på en sjover…
det mangler til eftertænksomhed…
hun gik ned med mand og hus…
han malede optimistiske billeder med små prikker…
psykologisk set var han gået i opløsning…
han var roende muslim…
han efterlod sine fødder i entréen…
opløsningstiden var hurtigt overstået…
han sprang ud som bøsse og hans far døde…
hans mange sidespring førte ham ikke fremad i livet…
hun gik ud med et lys…
jeg slukkede lyset for bedre at kunne se mørket…
han blev skudt af den ene efter den anden indtil han gav op…
han kom op til overfladen igen uden ben…
hun korrigerede ham til ukendelighed…
han udstødte en dyb indåndning og døde…
han så sig selv alvorligt i nakken…
han var nødt til at se ud af øjnene…
han vandt på en højheldig søndag…
som designer slog han sig op med huller i bukserne…
han var tilhænger af aktiv dødskamp…
han lagde sig til at sove lige inden han døde…
pingviner er en slags fugle, men finere i tøjet…
børn skal helst have pisk mindst én gang om ugen…
han gik i stå midt i en retning…
så tog han sig sammen og døde…
heldigvis døde han i pausen, ellers kunne det være gået galt…
hun udså sig én hun ikke kunne udstå ved nærmere eftersyn…
selvfølgeligheder er indlysende bagefter…
hun tog fingrene af og kom dem i lommen…
han var et resultat af de lyse nætters flid…
han var for dum til de høje toner…
jeg har brugt det meste af dagen på at øve mig i at flyve rundt og lege akrobat i sådan en her:

det er en gloster sea gladiator fra hms hermes et eller andet sted i middelhavet i det fjerne år 1940, kort tid efter at verden var gået af lave… jeg holder så meget af biplaner, de er håbløst umoderne, ret excentriske og vedligeholdelseskrævende, deres tophastighed er begrænset på grund af konstruktionen, men de er også robuste og ekstremt manøvredygtige, lidt lige som mig selv… når jeg øver mig foregår det oftest i microsofts fs2004, en civil simulator, hvor der ikke kommer nogen og skyder på én og hvor man derfor kan koncentrere sig om instrumenterne og nyde det gode vejr… for at gøre det rimeligt autentisk, lettede jeg fra hangarskibet lidt nord for kreta og fløj rundt inden jeg landede og tankede op på samos… bagefter gik turen direkte til athen via saloniki og afslutningen blev lidt barnstorming på akropolisbjerget (der er så meget man ikke må i den virkelige verden…) når det hele bliver for kedeligt, starter jeg combat flight simulator 2 op og flyver rundt indtil der på et eller andet tidspunkt kommer et halvt dusin arrige japanere som forsøger at skyde røven af mig… deres zero’er er hurtigere end gladiatoren, men ikke så manøvredygtige og de lokale ai-piloter er ikke overvældende smarte… mens det hele foregår kan jeg høre dem snakke sammen på japansk og fantaserer om, hvad de mon i virkeligheden siger… når et eller andet array indikerer, at nu har de snart ikke mere brændstof og/eller ammunition, flyver de hjem og lidt efter kommer et nyt hold og sådan kan vi blive ved indtil jeg på et eller andet tidspunkt mister koncentrationen og kan høre en eller anden overkåd japaner juble i baggrunden… den fantastisk flotte model skyldes min luftige broder thickohaskell og den kan nedhentes fra sim-outhouse.com hvis man skulle have fået lyst til en lufttur eller to…
til slut et lille tip: ai-japanerne kommer næsten altid fisende enten fra klokken otte eller klokken fire…
det bedste ved påsken er ugen efter, hvor alle supermarkederne har tilbud på påskebryg…

et eller andet sted i mircrosofts korps af danske oversættere gemmer sig en sand poet… men hvordan er det sluppet ind på mit netværk..?
Drevet af WordPress og godt humør!