amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

søndag, 11. november 2007

richard brautigan

arkiveret under: diverse — klaus @ 22:38

noter til en genoptaget samling: richard brautigan blev født den 30. januar 1935 og døde for egen hånd, formentlig den 14. september 1984… han skrev sære bøger og blev ved med det længe efter at folk var holdt op med at læse dem… hvorfor han skød sig til sidst, er der ingen som ved… han var en mand med mange hatte, men kun ét hoved at sætte dem på… måske var det grunden..?

.........

i alt 1552 sider samlet i tre omnibusbind… det er ret meget bruatigan på én gang og det bør nok ikke indtages ufortyndet… i øvrigt tankevækkende at forlaget har formået at ryste de tre samlinger sammen på en sådan måde, at hver af dem rummer én titel som jeg ikke allerede har… på den måde, er der ingen vej udenom…

.........

de tre klassiske romaner i relativt nye udgaver… jeg kan godt lide omslagene, men jeg har dem allerede i andre udgaver, så…

.........

edna webster var brautigans mor som han forærede sine tidligste værker… an unfortunate woman er en efterladt roman som andre har udgivet… you can’t catch death er en biografi skrevet af brautigans datter med det smukke fornavn…

......

dette bokssæt vandt jeg alligevel ikke på netauktionen, men jeg behøver det strengt taget heller ikke… det ville bare være rart at have… og det siger sig selv, at jeg glæder mig rigtig meget til at høre mandens stemme… på et tidspunkt ejede jeg faktisk grammofonpladen, men havde ingen grammofon og så forsvandt den ligesom så meget andet… nu er cd’en på vej over atlanten…

| WIKIPEDIA | brautigan.net | the brautigan pages | library of unwritten books | PDF |

ingen kommentarer »

stadig ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!