giv bibliotekerne noget at leve af..!
normalt gider jeg ikke kommentere mediernes daglige rædselsberetninger om livet, universet og alt andet omkring os, men ind imellem dukker der ting op, som jeg ikke kan lade være med at gå og vende i hovedet og for ikke at blive tosset, er jeg nødt til at skrive om det: nogle biblioteker har ikke råd til at give deres lånere et prej om at afleveringsdagen nærmer sig - ikke fordi de ikke har råd til at iværksætte proceduren, men de kan ikke få økonomien til at hænge sammen uden indtægterne fra bødekassen… det er hverken mikro- eller makroøkonomi, det er misk-maskøkonomi og til at græde over… og nu vi er ved det: postdanmark (som sidste år belemrede os med den mest utåleligt selvrosende serie af reklamer i mands minde og startede året med at give ordet service et helt nyt indhold), har fra årsskiftet fordoblet fortoldningsgebyret så det nu koster 150 kroner at få fortoldet en forsendelse f.eks. fra usa… i forvejen er forsendelsesomkostningerne pænt høje, så nu er vi der henne hvor det handler om noget i stil med: bestil én, betal for tre og vent i seks uger… var der nogen som sagde tekniske handlingshindringer..? jeg har mere at brokke mig over, men ikke noget akut behov for at lukke det ud nu…






Ja så er det eddermame slut for mig, med at sende saftevand til KammerRasmus i Amerika! Det er sgu trist…
kommentar af Anita — onsdag, 13. februar 2008 @ 10:20
JA!
Mens jeg venter på en ny posting fra dig vil jeg lige kommentere denne her:
Det har også undret mig, at folkedemokratiet tillader, at der bliver opkrævet told af privat-anskaffelser og almindelige forsendelser.
Det er muligvis en løsning at bruge http://www.Amazon.co.uk/ eller andre inside EU, men selv dér har jeg ladet mig fortælle, at man kan støde på handelshindringer.
Det er sådan noget, som skal frem, når der tales om EU’s fortrinligheder: Vi skal have en EU som har en social dimension, herunder krav om fri handel for private, måske formuleret som max/minimumskrav for toldbarriere, expeditionstid, og muligvis yderligere sætte forbindelse mellem en positivliste for leverandører. Det betyder ikke at man skal slække på kontrol for våben og multinationale svindlere, men blot, at man skal tillade almindelige mennesker at handle så frit som muligt efter overenskomst mellem repræsentanter for de forskellige interessegrupper (ikke kun virksomher/politikere).
Ja, det er et “skud fra hoften”, så mit sprog er måske ikke så klart.
kommentar af Donald — søndag, 24. februar 2008 @ 21:42
jeg har brugt amazon i england de sidste mange år (faktisk siden det hed ‘bookpages’ og var den eneste seriøse konkurrent til amazon der så løste problemet ved at købe dem op…) af samme grund - det vil sige, jeg plejer at vælge nogle af deres (mindre) samarbejdspartnere for ikke at skulle betale den moms som amazon jo automatisk lægger til… det betyder stadig en pebret forsendelse på cirka £4 pr. bog, men gider man, kan man så støve forhandlere op der sender til de faktiske omkostninger der pt. er cirka £2 pr. bog… post danmark er pt. den største hindring for udbredelsen af nethandlen i danmark og vil blive det i højere grad i takt med at de sætter priserne i vejret og man i øvrigt selv skal hente tingene i den anden ende af byen… det er jo grotesk..!
kommentar af klaus — søndag, 24. februar 2008 @ 21:56