æventyret om morgan kane - nu med junglehyl!
tak til henrik fordi han sparkede til mig, så jeg fik scannet osv. denne gamle sag om det norske western-fænomen… det er en hurtig indscanning, men den burde kunne printes og læses på skærmen uden vanskeligheder - ellers meld tilbage…
jeg skal se at få nogle af de andre ekspederet i den kommende tid… det tager faktisk ikke meget mere end en god halv time at scanne og pdfisere…
update: nu jeg var så godt i gang blev “ERB - en edgar rice burroughs-bibliografi” også lige kørt igennem - det er en ret tidlig sag fra før blækprinterens tid hvor det hele blev layoutet med stållineal, kniv og spraylim… desuden et otte-siders tillæg som jeg havde glemt alt om… der er rigtig mange udenlandske samlere af burroughs og af en eller anden grund, har de altid været glade for de “gule” udgaver…
bemærk at pdf-filerne er lavet med indscannede bitmapbilleder så teksten er ikke søgbar på vanlig vis - beklager, men arbejdet med at ocr-scanne og efterfølgende læse korrektur og formatere er for meget til den pris…
de gamle bibliografier og forlagslister har fået deres egen sektion for at gøre det lidt mere overskueligt…






Mange tak for scannet, Klaus, det var interessant læsning. Ja, jeg burde have sagt mig selv, at de danske Morgan Kane udgivelser ud over at være ret rodede også er inkomplette, suk. Det minder mig om Fox-bøgerne som mangler de sidste 4-5 bøger på dansk.
kommentar af Henrik — mandag, 11. februar 2008 @ 9:57