ting man kan få smidt i nakken* for tiden

lige for tiden kan man hos arnold busck (i hvert fald i odense) købe dostojevskijs samlede værker genudgivet af people’s press efter stig vendelkærs 1965-udgave til den yderst sympatiske pris af 399 kroner for alle 24 bind (og så får man dem i en nydelig papkasse til og med), så det gjorde jeg… ved samme lejlighed fik jeg processen mod hamsun for tyve kroner og to bind borges for fyrre sammenlagt… underligt er det, at man på forlagets hjemmeside ikke kan se noget om projektet, og så kan man, hvis man har lyst, købe de samme bøger i samlerens bogklub (men til den dobbelte pris) eller den gamle udgave antikvarisk (men til den firedobbelte pris…) *det skal naturligvis ikke tages helt bogstaveligt - var det sket, havde jeg næppe siddet her og skrevet nu, men faktisk så hoppede boksen på det nærmeste ned i armene på mig så lidt mystisk er der ved det…






jeg har fået hold i nakken af at kigge efter Et latteligt menneskes drøm?
og jeg går ellers til yoga.
kommentar af regitze — mandag, 22. oktober 2007 @ 21:49
altså ikke latte. som i kaffen.
kommentar af regitze — mandag, 22. oktober 2007 @ 21:52
nej… latter som i lo…
kommentar af klaus — mandag, 22. oktober 2007 @ 23:42
Når jeg er i Odense styrter jeg ind i Arnold B. og finder altid et kup eller noget med klart kup-potentiale. Det sker kun for mig i AB i Odense - og nej jeg har ikke aktier eller familie i foretagendet.
Tillykke med Fjodor!
kommentar af Zenia — tirsdag, 23. oktober 2007 @ 21:00
ja, ab i odense har altid været gode til det med tilbudene, men ellers er det den rene ynk… nu er det, der tidligere var gads boghandel, guddødemig blevet til bog&idé nummer to (der ligger en til lidt længere nede ad gågaden…) jeg har ikke været i universitetsboghandlen i en evighed efterhånden, men det var ellers også et sted hvor man kunne være heldig ind imellem…
kommentar af klaus — tirsdag, 23. oktober 2007 @ 21:13
Når jeg en sjælden gang kommer til Odense, smutter jeg som regel omkring antikvaren i … er det Kongensgade? Beklageligvis har de altid fri på samme tid som mig med det resultat, at de har haft ferielukket de sidste tre gange, jeg har været forbi.
kommentar af Janus — tirsdag, 23. oktober 2007 @ 21:45
Hov, den der samlekasse har jeg også kigget på. Men jeg har jo halvdelen i forvejen. På den anden side vil jeg jo mægtig gerne have dem som jeg mangler - hva pokker skal man gøre?
kommentar af Jens Drejer — onsdag, 24. oktober 2007 @ 6:04
ja, det er ikke nemt og det er en lækker kasse til den pris… dupletterne kan du jo forære væk til værdigt trængende og på den måde medvirke til den omsiggribende tendens til ikke at ville læse klassikere…
kommentar af klaus — onsdag, 24. oktober 2007 @ 13:34