amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

fredag, 26. oktober 2007

bytte-bytte-ballard..?

arkiveret under: efterlysninger, litteratur, science fiction — klaus @ 20:21

i sommers fik jeg omsider købt the complete short stories, så nu er disse seks bind blevet overflødige i samlingen:

... ... ... ... ... ...

byttetilbud modtages og behandles seriøst og diskret (om ønsket)… de er, skal det siges, i vældig god stand omend tidens tand har gulnet papiret en del og bleget ryggene en smule…

torsdag, 25. oktober 2007

omslagsdepartementet

arkiveret under: afslutninger, begyndelser, weblogs — klaus @ 1:05

det startede med at jeg tidligere i dag læste et begejstret indlæg på undr-bloggen om sammes nye webhotel der næsten var for godt til at være sandt, så det skulle jeg lige kigge på og inden jeg havde set mig om, havde jeg forkøbt mig på et selv…

jeg har længe haft planer om at få ryddet op i mit lille hotelimperie som er opstået fordi de fleste hoteller indtil for ikke så længe siden kun tillod at man havde et enkelt domæne liggende hos dem… efterhånden begyndte det at ligne noget fra et matadorspil for mit vedkommende, men nu kan jeg så begynde at samle det hele på ét sted og så vidt jeg kan se kommer det hele, når der er lagt sammen og trukket fra de rigtige steder, til at koste noget mindre end det halve… en anden tiltrækkende ting er det at kunne oprette alle de databaser man har lyst til…

første flyttedag har været for min jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-med-den-side, bibliomanen.dk som måske nu begynder at blive til noget mere end en statisk forside..? jeg har også flyttet min datters domæne, men om hun gider gøre noget ved det er sådan set ikke min sag - nu ligger det der, så får vi se… mht. denne her side og den anden er det lidt mere kompliceret - der ligger en skrækkelig masse alt muligt og eftersom jeg ikke kan huske hvad der hører til hvor og de to sites linker til hinanden på kryds og tværs, så må det blive en weekend hvor jeg ikke skal noget og vejret er dårligt… ikke at jeg har været utilfreds med one.com hvor de stadig ligger, men det er altså praktisk det der med at kunne samle alle klaphattene på ét sted… og mit nye hotel hedder gigahost og dette er ikke et betalt indlæg…

mandag, 22. oktober 2007

ting man kan få smidt i nakken* for tiden

arkiveret under: amazing, forbrugeroplysning, litteratur — klaus @ 20:43

...

lige for tiden kan man hos arnold busck (i hvert fald i odense) købe dostojevskijs samlede værker genudgivet af people’s press efter stig vendelkærs 1965-udgave til den yderst sympatiske pris af 399 kroner for alle 24 bind (og så får man dem i en nydelig papkasse til og med), så det gjorde jeg… ved samme lejlighed fik jeg processen mod hamsun for tyve kroner og to bind borges for fyrre sammenlagt… underligt er det, at man på forlagets hjemmeside ikke kan se noget om projektet, og så kan man, hvis man har lyst, købe de samme bøger i samlerens bogklub (men til den dobbelte pris) eller den gamle udgave antikvarisk (men til den firedobbelte pris…) *det skal naturligvis ikke tages helt bogstaveligt - var det sket, havde jeg næppe siddet her og skrevet nu, men faktisk så hoppede boksen på det nærmeste ned i armene på mig så lidt mystisk er der ved det…

fredag, 19. oktober 2007

fansk-dansk ordbog (illustreret)

arkiveret under: amazing, e-texter, fandom, memoirer, publikationer, science fiction — klaus @ 12:49

...på opfordring en pdf-udgave med ahrvids klassiske illustrationer… folk som allerede har fået den foreløbige udgave kan med fordel nedhente igen…

de fanske erindringer ligger stadig gemt af vejen på en underside til en underside et helt andet sted, men når jeg finder de indscannede billeder igen, er det planen at putte dem ind i en pdf-fil og slippe den fri…

og når jeg på et tidspunkt føler mig lidt mere inspirereret, laver jeg nok et andet omslag også…

og jeg skal nok prøve at tage mig sammen til at få genlanceret fan-fiktionerne ‘under månens overskæg’ og ‘ud af fremtidens parykskab’ ved samme lejlighed… der er vist også en tredie, men jeg kan ikke huske titlen..?

torsdag, 18. oktober 2007

klokken er 04.19

arkiveret under: amazing, flightsimulator — klaus @ 4:19

og for lidt siden vågnede jeg efter i meget lang tid at have kæmpet med at få kontrol over en zeppeliner der befandt sig midt i en storm langt ude i atlanten… der var ingen andre på broen og passagererne brokkede sig hele tiden over at internetforbindelsen var ustabil… jeg skal holde mig fra flysimulatoren inden jeg går i seng…

onsdag, 17. oktober 2007

dokument fyrre og pigen der kravlede hen over bordet (blandt andet…)

arkiveret under: amazing, begyndelser, science fiction, weblogs — klaus @ 14:56

jeg opdagede lige, at et af mine gamle ikoner, mick farren, har sin egen blog… den er selvsagt god..! man skal åbenbart være omkring de halvtreds for at have noget at blogge om..? nevermind, nevermore, knock-knock… et af de nyere ikoner, jonathan lethem, har ikke nogen blog, men en interessant hjemmeside af den lidt irriterende (men alligevel fascinerende) slags der genopfrisker sig selv tre gange i minuttet og som jeg nu har siddet og gloet på i et kvarters tid… det må vist være anbefalinger nok for i dag… er der forresten nogen, der har set mit sidespark..?

torsdag, 11. oktober 2007

det var på tide..!

arkiveret under: amazing, litteratur, ventetid — klaus @ 13:20

doris vandt..!

mandag, 8. oktober 2007

den store bloggerundersøgelse…

arkiveret under: amazing — klaus @ 14:58

jeg forsøgte mig for nogle dage siden, men kom ikke igennem… ok, man kan jo have en dårlig dag… men heller ikke i andet forsøg lykkedes det og nu er det så, at tanken er faldet mig ind, at det måske ikke er mig, der er noget galt med..? prøv selv her… (og held og lykke…)

Drevet af WordPress og godt humør!