til kamp mod forlænstosserne..!
en af grundene til at jeg ikke har været så aktiv her på det seneste er (blandet andet), at jeg har læst en del… jeg fik lige pludselig en ubændig trang til at få læst en af de romaner folk har snakket om det meste af mit liv, lawrence durrell’s alexandria kvartet, men som jeg af en eller anden grund aldrig har kunnet komme igennem (at dømme efter det sidste bogmærke, en kvickly-kvittering fra 1999, nåede jeg kun godt halvtreds sider ind i første bind sidste gang…)
om det er den blodfortyndende medicin, ved jeg ikke, men denne gang lykkedes det og jeg kan roligt anbefale serien til andre - man skal bare lige vænne sig durrells noget specielle måde at bruge fortællesynsvinklen på, og så selvfølgelig være indstillet på at få fortalt den grundlæggende samme historie i de første tre romaner, omend fra tre forskellige vinkler… i fjerde bind flytter tiden (og personerne) sig lidt, men ikke meget…
bagefter kastede jeg mig over dobbeltromanen tunc/nunquam i en omnibusudgave med titlen the revolt of aphrodite… det er en slags science fiction-roman, men jeg vil ikke anbefale den til inkarnerede genrefans, dét aspekt er ikke overbevisende og durrells viden om robotter og computere er på populær mekanik-plan så… men som kritik af samtiden er den ganske underholdende og romanteknisk udvikler durrell sine færdigheder yderligere en tand…
nu venter så endnu en mursten af en omnibus, the avignon quintet, skrevet i den sidste fase af forfatterens liv og, har jeg en forventning om efter at have smuglæst lidt hist og her i de 1367 sider, en opsummering af et langt liv tilbragt i en anden tid…
durrell var igennem hele livet en nær ven af henry miller som jeg nu også har fået lyst til at genlæse, når jeg ellers har fået styr på hvad jeg egentlig har stående… ind imellem har jeg i øvrigt også fået læst første bind af den svenske bestsellerforfatter stieg larssons mænd der hader kvinder… larsson er født i samme år som mig og døde af en blodprop som 50-årig (jeg er lige pludselig blevet meget opmærksom på den slags og laver lister over dem der ikke holdt lige så længe som mig)… romanen er som de fleste ambitiøse krimier en blanding af skidt og kanal, en del fascinerende person- og sædeskildringer og en del plotelementer som er lidt svære at sluge, men larsson skriver godt så jeg skal nok have fat i de øvrige to bind i trilogien… andre projekter: genlæsning af lessings den gyldne bog (som egentlig allerede er påbegyndt gennem intensiv smuglæsning ind imellem), en opvask og en tøjvask…
Mit kendskab til Lawrence Durrell begrænser sig til beskrivelserne af ham i hans brors, zoologen Gerald Durrells, meget glimrende, og meget sjove, erindringsromaner. Men jeg har længe gået at tænkt på at få læst Alexandria-kvartetten, især efter at jeg, i en ung og letpåvirkelig alder, læste Dan Turélls meget begejstrede beskrivelse af seriens inspiration fra vampyrmytologien i hans store Vampyr-bog.
kommentar af filoffen — onsdag, 12. september 2007 @ 9:30
Rart at se, at du foretager dig noget fornuftigt.
kommentar af capac — onsdag, 12. september 2007 @ 10:46
åh. er det de samme Durreller.
jeg kan godt forstå, du overvejer et gensyn med Henry Miller. jeg savler mig stadigvæk igennem Sexus. og får udvidet mit engelske vocabular betragteligt.
kommentar af regitze — onsdag, 12. september 2007 @ 12:58
Godt du er der….
Mit kendskab stammer også fra Gerald, som jeg har læst med stor glæde (faglig prægning?).
kommentar af styx — torsdag, 13. september 2007 @ 16:44
Jeg genlæser Alexandria-kvartetten med tre-fem års mellemrum. Og jeg kommer helt sikkert til at læse den igen. Dog aldrig mere i Elsa Gress’ skrækkelige oversættelse til dansk.
Jeg har sådan en stor fed paperback på engelsk med alle fire bind samlet i et. Huh…får helt lyst til at læse den igen.
kommentar af stensamler — onsdag, 19. september 2007 @ 21:09
ja, gress’ oversættelse virker underligt gammeldags - jeg læste det første bind på dansk og bestilte så en engelsk omnibusudgave…
kommentar af klaus — onsdag, 19. september 2007 @ 21:16
Jeg er total vild med Henry Miller og det var naturligvis også på den måde at jeg første gang stiftede bekendtskab med Alexandria-kvartetten.
Men den forstod jeg overhovedet ikke. Jeg synes det var en underlig tør bog. Derfor forstår jeg ikke, at alle andre taler så begejstret om den bog. Det er en stor gåde for mig.
Mvh Jens.
kommentar af Jens Drejer — torsdag, 20. september 2007 @ 2:24
har du prøvet at læse den på originalsproget..? som allerede nævnt, så er den danske oversættelse måske et problem… jeg har i årenes løb sæt påfaldende mange ulæste sæt af kvartetten som efterhånden må være udsendt i et astronomisk oplag, hvis man tæller det hele med (den var fast inventar på backlisten i gyldendals bogklub i tyve år…) og så har det i øvrigt altid undret mig, at ingen har forsøgt sig med en tv-dramatisering..? der findes en kikset film fra engang i 70′erne, så vidt jeg husker… og miller er der vist heller ikke så mange, der læser mere…
kommentar af klaus — torsdag, 20. september 2007 @ 12:02
Jeg tror du har ret, at det måske er oversættelsen som er problemet. På min egen blog har jeg lige skrevet om “Øst for paradis” og den var, sjovt nok, også oversat af Elsa Gress. Der var slet ingen tvivl om, at det var en dårlig oversættelse. Måske var dét bare ikke hendes boldgade. Så kunne hun naturligvis så meget andet
kommentar af Jens Drejer — torsdag, 20. september 2007 @ 16:32