sidste nyt fra junglen
jeg synes lige, at jeg vil gøre opmærksom på at mærkelige mads (aka: mads dam, x-mads m.fl.) endelig har fået sig en blog… mads er en begavet billedmager og en finurlig sprogsnedker som ofte har inspireret mig og som sikkert vil kunne gøre det samme for andre, så kig forbi (it’s only a click away som marketingdrengene synger for tiden…) ellers har jeg for det meste læst doris lessing og set de to truman capote-film capote og infamous (en ganske speciel oplevelse at se den samme historie i to forskellige instruktørers udgave og med to hovedroller der mildt sagt gør det overbevisende…) og spist piller har jeg, to gange om dagen, resten af livet… at hjertemagnylerne faktisk er hjerteformede gør dem lige til at sluge… at clopidogrel-tabletterne koster lige så meget som to flasker lagret whisky er derimod ikke så nemt at sluge…






Er der ikke noget med, at whiskey er blodfortyndende? Jeg tænkte bare…
Og så må du gerne fortælle, hvad du synes om Doris Lessing, når du får tid. Jeg synes, hun var lidt tung, hvis du forstår, hvad jeg mener.
kommentar af capac — fredag, 3. august 2007 @ 8:56
Så ka’ du lære det!
Sådan at gå rundt og dø, tsk!
kommentar af Anja — fredag, 3. august 2007 @ 22:17