of time, hits, and users…
her er en smule grafisk dokumentation for de underlige ting der de seneste uger har fundet sted her på bloggen:
tallene stammer fra min wpstatraq-plugin som jeg har haft kørende nu i nogle måneder… normalt ligger antallet af regulære hits (dvs. uden robotter og den slags) på godt 400 om dagen og antallet af users omkring det halve (det passer meget godt med at de fleste klikker ind på hovedsiden og eventuelt læser kommentarer til et indlæg eller to)…
de mange hits den 11. hænger sammen med at jeg den dag officielt lancerede frimærkefonten, så det er datoerne den 18., 24.-25. og 27., der er interessante på grund af det høje antal af users… sådan ser det altså ud når spammerne forsøger at møve sig ind på det samme indlæg igen og igen, men hver gang fra en (tilsyneladende) ny ip-adresse… den 26. har de så åbenbart holdt en eller anden form for evalueringsmøde inden de er gået i gang igen…
opdatering mht. strømforsyningen: det var ikke elkedlen, der gjorde det, så nu samler mistanken sig om det gamle komfur… det vil vise sig i aften engang (om det bliver en candlelight-dinner med kold mad eller en tur efter kebab…)
weekendens første to kurser gik over al forventning bortset fra at jeg vist til sidst satte ny personlig rekord i hurtigsnak (der skal skæres lidt i det indledende, tror jeg…)
i håbet om en weekend med stabil strøm og varm aftensmad, forbliver jeg etc…






Har du også statistik for din trafikmængde? Min vokser og vokser - sikkert på grund af de ihærdige spammere…
kommentar af capac — søndag, 28. januar 2007 @ 11:52