amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

onsdag, 29. november 2006

mugne indlæg og sure læsere

arkiveret under: konstateringer, wordpress — klaus @ 23:29

en af fiduserne ved wordpress er den mulighed man har for at gemme sine indlæg med henblik på senere redigering eller måske fordi man lige overvejer at tænke sig om en ekstra gang, eller fordi man måske ligefrem overvejer at kontrollere sine oplysninger en ekstra gang… men for det meste har jeg nu brugt funktionen når gnisten er gået ud inden teksten var færdig og det hele begyndte at se sådan lidt so-so-agtigt ud… til sidst fyldte your drafts-sektionen så meget, at jeg var nødt til at scrolle for at komme til publish-knappen og det siger måske et eller andet om at jeg er ved at gå en smule død i det her..?

i lørdags besøgte jeg min gamle ven, berejste bjarne, i lumby og en af de ting vi snakkede om var bl.a. den massive stigning i antallet af nye blogs i de seneste måneder, og vi var rørende enige om, at det sikkert er en af grundene til ikke blot stagnerende besøgstal, men især tilkomsten af færre nye læsere… man drukner ganske enkelt i mængden og jeg bøvler efterhånden også selv med at checke dem, jeg gerne vil nå at checke inden dagen er omme, for slet ikke at tale om, at det kan være svært så også at mobilisere åndsevner til at kommentere nogenlunde begavet… (her på det seneste er det også blevet bøvlet at kommentere - af en eller anden grund fandt jeg på at opgradere min blogspot-konto til en såkaldt beta-blog, med det resultat, at jeg nu ind imellem ikke kan kommentere hos de blogspottere, der stadig kører den gamle version, i hvert fald ikke uden videre og først efter at have været inde og runde min google-konto, min blogspot-konto og så tilbage igen hvor jeg skal prøve at komme i tanke om, hvad det var jeg egentlig skrev for lidt siden… jeg kan selvfølgelig altid sende et postkort i stedet - det kan folk så scanne og sætte ind på siden…)

og så har jeg slettet en kommentar i dag og spærret en ip-adresse… det plejer jeg ellers ikke at gøre, min tolerancetærskel er rimelig og min humoristiske sans plejer at klare resten, men jeg gider ikke lægge plads til borgerkrige som udkæmpes andre steder… det her er en træt gammel blog, den vil helst bare sidde ovre i hjørnet og ryste på hovedet af al den kalas…

8 kommentarer »

  1. Det er vist en stemning der lige så stille breder sig hos os ‘gamle’. Er der plads til en til i hjørnet?

    kommentar af Acq — onsdag, 29. november 2006 @ 23:36

  2. der må være noget i luften…

    kommentar af Carsten — onsdag, 29. november 2006 @ 23:46

  3. Mine kommentarer kan du trygt overlade til Akismet. Han skal nok klare dem… :-D

    kommentar af capac — torsdag, 30. november 2006 @ 10:48

  4. acq: tager du en hvidtøl med..?

    carsten: hvis du smitter, så bliv hjemme…

    capac: det begynder at lyde som en dårlig undskyldning…

    kommentar af klaus — torsdag, 30. november 2006 @ 18:20

  5. Klaus, vil det sige, at det fx er blevet besværligt for dig, og måske andre, at komme ind på en blogbot som min?
    (= er vampyrpingvinen gl eller ny)
    (= skal jeg se at få wordpresset)
    (= jeg vil gøre alt for at vælte det der trætheds-tipping point, og du er jo så godt igang med din foretrukne liste i blogbot)
    (= nyt indlæg simrer under mine fingre).

    kommentar af regitze — torsdag, 30. november 2006 @ 18:27

  6. jeg ved ikke om det er blevet besværligt, men i hvert fald bøvlet og uforudsigeligt…

    vip-pingvinen er oldschool…

    yes..! så kan vi pinge..!

    også mig, men lige nu indhenter jeg søvnunderskud og prøver på at virke inspireret og overskudsagtig…

    så længe der er indlæg er håb…

    kommentar af klaus — torsdag, 30. november 2006 @ 18:38

  7. Kan man stadig få hvidtøl?

    kommentar af Acq — fredag, 1. december 2006 @ 6:49

  8. ja, men i denne måned hedder det nisseøl…

    kommentar af klaus — fredag, 1. december 2006 @ 7:09

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!