om kunsten at se, langsomt…
jeg så billedet første gang som dreng hos min farmor og farfar hvor det hang som reproduktion i et gæsteværelse… jeg brugte timer på at forstå det, specielt det aggressivt fremstrakte, hvide ben, der forekom mig at være svært foruroligende…
Figur 1: men, hvorfor denne aggressive, nærmest obskøne attitude..?
Figur 2: ah..! en hård nød at knække…
Figur 3: i baggrunden en indadvendt alderskavalkade med lukkede øjne…
Figur 4: den bejlende ungersvend med det lettere fjogede udtryk i ansigtet har ikke en chance overfor isabellas dydsirede panser…
Figur 5: og lidt længere nede (læg mærke til hænderne og hvad de foretager sig) den eneste fysiske berøring i billedet…
Figur 6: og til sidst er der pagen, der ikke, som man kunne forvente det, står og kigger ud i ingenting, men faktisk står og betragter… os…
billedet af malet af john everett millais i 1849… og her er det i en større udgave…
Tak for touren. Så meget havde jeg aldrig fået ud af billedet på egen hånd.
kommentar af Mette Szabo — torsdag, 2. november 2006 @ 21:17