who do you link..?
lige for tiden foregår der en heftig debat hos nogle af kvinderne om bl.a. blogbot og dens tiltagende uoverskuelighed og så spørgsmålet om efter hvilke kriterier man linker eller ikke linker til hinanden… det er selvfølgelig et udtryk for at det bliver sværere at orientere sig i landskabet i takt med at antallet af blogs stiger og dermed også lettere at blive væk… personligt har jeg det helt fint med at blive væk (noget af det bedste jeg ved, er at blive fundet og det kan man jo ikke blive, hvis man ikke først er blevet væk, vel)… et eller andet sted rager det mig en høstblomst om folk linker eller ikke linker - jeg har ingen forventning om at: hvis-jeg-linker-til-dig-så-linker-du-til-mig-for-ellers-bliver-jeg-sur! … jeg linker dem jeg læser (mere eller mindre regelmæssigt), kender (bl.a. et par stykker jeg har boet sammen med og en jeg er far til), plus det løse… men jeg linker f.eks. ikke til liselotte - det gør alle andre jo (stort set) og så vidt jeg ved, er hun ikke sur på mig…
jeg ved ikke hvordan det er hos andre bloggere, men på denne her er der tre kommunikationslag: 1) selve bloggen hvor folk skriver kommentarer, 2) messenger hvor vi snakker sammen om det der måske ikke lige passer ind i en offentlig ramme eller fordi det er mere praktisk og 3) emails frem og tilbage når det bliver virkelig dybt… (og så er der strengt taget også en fjerde når vi mødes fysisk på karlsens kvarter i odense…) ingen tvivl om at vi autonome voksenbloggere er nogle selvhøjtidelige narrøve, der går op i ligegyldige detaljer som hvorvidt folk har noget som helst at sige, kan formulere sig nogenlunde forståeligt, kan argumentere for deres påstande, opføre sig ordentligt når de er sammen med andre og vigtigst af alt: lade være med at kede deres omgivelser ihjel… udgangspunktet for denne blog er mantraet: be my guest, but not a pest… og så vil jeg slutte af med et eksempel på det suveræne intellektuelle niveau, der kendetegner dette sted:
kærlighedens vildveje:
hvis jeg var en vindueskarm
og du var en plante,
mon de så ville stille dig
på den gamle servante..?
Jamen, amen!
kommentar af Irene — tirsdag, 31. oktober 2006 @ 18:59
F’resten, sjove “uncialer” these days!
kommentar af Irene — tirsdag, 31. oktober 2006 @ 18:59
Nej, jeg er ikke sur. Jeg er glad. Altså det meste af tiden og det er ikke antallet af links, som afgør det
Jeg kan tilslutte mig alt hvad du skriver. Jeg har heller ingen forventninger om links eller bytte-bytte-købmand. Jeg linker i øst og vest. Nogle husker jeg, andre glemmer jeg, men ingen er forhåbentligt sure over det - og ellers anser jeg det for deres problem. Ikke mit.
Jeg er naturligvis akkurat lige så kritisk, som andre er, når vi udvælger steder at lade øjnene dvæle. Jeg agerer smagsdommer i mit eget lille hjørne af cyberspace og det fortsætter jeg skam med, uden at mene, at det står til offentlig debat. Det er min sag, ligesom det er enhver andens ret, at agere smagsdommer i sit ringhjørne.
Almindelig pli og en god opdragelse forhindrer, at jeg nedgør det, jeg anser for mindre godt. Tak mor.
kommentar af Liselotte — tirsdag, 31. oktober 2006 @ 19:00
Jeg tror ikke jeg linker efter et bestemt mønster, men de fleste af mine links henviser til folk hvis weblogs jeg læser, og som jævnligt kommenterer hos mig.
Min weblog har en lille, men fast skare af læsere, jeg primært har mødt på nettet. Enkelte er det senere blevet til e-mails af praktisk karakter, og en enkelt er tilmeldt messenger.
Mine links betyder ikke så meget, det er ikke engang det der afgører om jeg jævnligt besøger en side. Det er faktisk primært blogbot og dens mulighed for at fremhæve favoritter.
kommentar af Mette Szabo — tirsdag, 31. oktober 2006 @ 19:00
[...] En del af min opgave går på at undersøge blogrolls, som et tegn på netværk. Det lader til at være et hot emne læs her, her, og her og her jeg har tidligere skrevet om det her, nu har jeg samlet de svar jeg har modtaget her. [...]
Pingback af Stinnes Speciale — torsdag, 2. november 2006 @ 15:16