amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

onsdag, 23. august 2006

valgprogram for anakronistisk folkeparti:

arkiveret under: lister, partiarbejde — klaus @ 0:29
  1. alle skal lære at læse…
  2. bredbånd for alle, også mentalt…
  3. capac skal være blogminister…
  4. dumpekarakterer afskaffes…
  5. erindringen skal skærpes…
  6. fremmede er velkomne…
  7. gratisaviser erstattes med en gratis, hustandsomdelt bog…
  8. henrik skal være nostalgiminister…
  9. irene skal være ordsprogsminister…
  10. jeg skal være statsminister…
  11. kørelejlighed skal være en selvfølge…
  12. langmodighed skal belønnes…
  13. musikere skal have livslang apanage og musik skal være gratis…
  14. nougat skal opbevares køligt…
  15. overraskelser skal være en menneskeret…
  16. pia kjærsgaard skal i behandling…
  17. q skal være det første bogstav i qvinder og æres som det smukkeste af alle bogstaverne…
  18. regitze skal være statsceremoniminister…
  19. skolen skal vare hele livet…
  20. titalsystemet afskaffes til fordel for det binære talsystem…
  21. uffe skal være undervisningsminister…
  22. valgprogrammer skal være fleksible…
  23. wc’er skal være tilgængelige uden 2-kroner…
  24. x’er skal opføre sig ordentligt…
  25. yderligheder må ikke gå ud over andre…
  26. zapperkulturen skal begrænses…
  27. æ skal være det første bogstav i alfabetet…
  28. øh? skal være det første ord i den nye nationalhymne…
  29. åerne i danmark skal være krogede…

35 kommentarer »

  1. Jeg ved godt, at det vil ødelægge den alfabetiske symmetri, men bør AF ikke også kæmpe for, at man igen begynder at stave salmer med ps? Psalmer - uhm.

    kommentar af Carsten — onsdag, 23. august 2006 @ 10:52

  2. det er der taget højde for, de 80% der spares på talsystemet kan passende bruges til at udvide alfabetet…

    kommentar af klaus — onsdag, 23. august 2006 @ 11:00

  3. Et enkelt spørgsmål til punkt 21: kunne jeg ikke bare nøjes med at være tilbagelæningsminister?

    Bortset fra det stemmer jeg for!

    kommentar af Uffe — onsdag, 23. august 2006 @ 13:50

  4. hvad med lænestolsminister..? en slags minister-in-waiting med ansvar for møbeleksporten og prøvesidning af nye modeller..?

    jeg offentliggør en foreløbig ministerliste senere på dagen…

    kommentar af klaus — onsdag, 23. august 2006 @ 13:58

  5. I min estimering er der en væsentlig detalje, som bør overvejes og gennemdiskuteres, før den endelige tilslutning gives til dette forslag.

    Jeg vil mene at mellemrummet bør indføres foran alle markeringer af noget uafsluttet, nemlig flere punktummer i serie …

    Bemærk venligst, dette ændringsforslag vil ikke have nævneværdig indvirkning på den “alfabetiske symetri”.

    kommentar af Irene — onsdag, 23. august 2006 @ 14:04

  6. @ Klaus – Jeg er meget fleksibel hvad angår stillingsbetegnelser, så længe jeg vil kunne varetage mit kommende embede siddende.

    @ Irene - Jeg må på det kraftigste protestere mod forslaget! Da vi næppe kan udelukke, at en ikke ubetydelig del af Anakronistisk Folkepartis støtter – i det mindste de af dem, der endnu ikke er udstyret med protese - vil have et større eller mindre mellemrum mellem fortænderne, kan der umuligt være plads til mellemrum som de foreslåede…

    kommentar af Uffe — onsdag, 23. august 2006 @ 14:44

  7. Jeg takker for tilbudet… og er allerede begyndt at skrive mine ministererindringer.

    kommentar af Henrik Larsen — onsdag, 23. august 2006 @ 15:45

  8. irene: du gennemhuller hele beslutningsgrundlaget..!

    uffe: du kommer til at sidde i mindst to perioder og alt det der med at rejse sig op, det afskaffer vi…

    henrik: fremragende, så ved vi, hvad vi kan regne med…

    kommentar af klaus — onsdag, 23. august 2006 @ 16:42

  9. Husk lige, at ministrene selv udpeger deres sekretærer og anden administrativ stab! Jeg undersøger lige nu, om jeg ikke kan få Dyvia Das Amdersen, DRTVs vejrtrold, som talskvinde (eller talsbabe, jf. senere), så jeg slipper for at sige så meget. Hun er kommet på “Babetoppen” (http://www.babetoppen.dk/babe.php?babe=DIVYA%20DAS%20ANDERSEN) - og det er jo lige så godt som et helt cv.

    kommentar af capac — onsdag, 23. august 2006 @ 18:02

  10. selvklart..!

    kommentar af klaus — onsdag, 23. august 2006 @ 18:16

  11. @ Klaus - Takker for tilliden! Vil det sige, at jeg kan påregne at blive omtalt som ‘den til enhver tid siddende lænestolsminister’?

    I øvrigt: jeg går ud fra, at sæder og skikke falder ind under mit ressort…

    kommentar af Uffe — onsdag, 23. august 2006 @ 19:21

  12. Med hensyn til mellemrum så vil jeg argumentere for at det er væsentligt at have hul igennem og må således sende forslaget til andenbehandling …

    kommentar af Irene — onsdag, 23. august 2006 @ 19:24

  13. uffe: selvklart og selvsagt..!
    irene: det er jo hul i hovedet..!

    kommentar af klaus — onsdag, 23. august 2006 @ 19:28

  14. OK, hul i det så!

    Ordspadeministeren stemmer hermed helhjertet for hele det uhullede programm!

    kommentar af Irene — onsdag, 23. august 2006 @ 20:09

  15. hvad en i helvede gik jeg lige glip af mens jeg rettede håbets allés generalforsamlingsreferat i min fritid?? (som nyvalgt formand interesserer man sig naturligt nok for andres kommatering).
    hvad en i helvede er en statsceremoniminister? betyder det, jeg får en tambourstang?
    hvorfor mig?
    skal det være festligt?
    er det mig der holder julen i gang?

    kommentar af regitze — torsdag, 24. august 2006 @ 0:05

  16. og så glemte jeg lige det væsentligste:
    anakronistisk folkeparti.
    det er lige mig.

    kommentar af regitze — torsdag, 24. august 2006 @ 0:07

  17. Vi bliver snart nødt til at diskutere, hvordan vi forkorter Anakronistisk Folkeparti: AF vil give anledning til højst uheldige forvekslinger med en eksisterende institution, der driver undergravende virksomhed. ANFO lyder som en pendant til KVINFO og er allerede af den grund udelukket. ANFOL er for langt og vil formentlig af tunghøre fejlhøres som ENFOLD.

    Kort sagt: vi må snarest holde et seminar desangående i et afsidesliggende internat. Hvem bestiller en charabanc?

    kommentar af Uffe — torsdag, 24. august 2006 @ 7:27

  18. AF lukker jo til nytår og så kunne vi jo passende lancere os under sloganet: nu med ny smag (eller noget i den stil)…

    det var godt, du nævnte det, vi skal have bestilt ministerkareter…

    kommentar af klaus — torsdag, 24. august 2006 @ 7:58

  19. vi kobler AF.

    jeg har booket dragsholm slot 2006-2009. hvem tar sig af økonomien?

    kommentar af regitze — torsdag, 24. august 2006 @ 20:00

  20. det lyder som en rigtig god idé og det med regningen finder vi ud af… så skal vi bare ha’ ført svendborg-banen hele vejen over så han kan gå og pudse my’erne i weekenden…

    kommentar af klaus — torsdag, 24. august 2006 @ 20:28

  21. Økonomi, hvad ér det?

    kommentar af Irene — torsdag, 24. august 2006 @ 20:48

  22. Ændringsforslag II

    Til omgåelse af det af Møbelompolstringsministerens forkortelsesforslag kunne man overveje at omdøbe det ellers så velvalgte partinavn til “Folkeanakronistisk Parti”, altså FAP.

    FAP er mundret og sande anakornister må siges at have et indgående kendskab til kunsten at fappe.

    Desuden ville denne omdøbning potentielt skabe en bedre forbindelse til fænomenet folket.

    Hvad siger panelet?

    kommentar af Irene — torsdag, 24. august 2006 @ 21:19

  23. det ville så blive til PAP på engelsk… jeg er sådan set ligeglad, bare det ikke kommer til at lyde som en eller anden fredsbevarende mission i neverland…

    kommentar af klaus — torsdag, 24. august 2006 @ 21:32

  24. UPS, misforståelse af “mission statement” … Det var den klare opfattelse af partiet at grundlaget netop ér en fredsbevarende mission i neverland. Vi genovervejer.

    Ændringsforslag II er hermed taget af bordet igen.

    kommentar af Irene — torsdag, 24. august 2006 @ 21:36

  25. Som ethvert Anakronistisk parti bør vi være bevidst om vores politiske forhistorie. Irenes kommentarer indikerer klart, at Anakronistisk Folkeparti har en nær forbindelse med det politiske miljø i Judæa på Jesu tid - i det mindste hvis man henholder sig til den hellige bog som formuleret af Monthy Python.

    Vi citerer fra Life of Brian,scene 7:

    REG: Right. You’re in. Listen. The only people we hate more than the Romans are the fucking Judean People’s Front.
    P.F.J.: Yeah…
    JUDITH: Splitters.
    P.F.J.: Splitters…
    FRANCIS: And the Judean Popular People’s Front.
    P.F.J.: Yeah. Oh, yeah. Splitters. Splitters…
    LORETTA: And the People’s Front of Judea.
    P.F.J.: Yeah. Splitters. Splitters…
    REG: What?
    LORETTA: The People’s Front of Judea. Splitters.
    REG: We’re the People’s Front of Judea!
    LORETTA: Oh. I thought we were the Popular Front.

    kommentar af Carsten — torsdag, 24. august 2006 @ 23:43

  26. Anden og uafhængig argumentation for tilbagetrækning af Ændringsforslag II: http://gorzelak.smartlog.dk/67564_Klaus_Rifbjerg.html

    kommentar af Irene — fredag, 25. august 2006 @ 0:34

  27. Hovhov - hul mellem fortænderne tillader bæreren at pifte efter lænestolsministeren uden at tage hænderne op af lommerne (subsidiært bort fra tastaturet). Det er hul i FORSTANDEN der er en sandallignende hæmsko …

    Ballistisk, tegnsætning; bør - gøres, til en, olympisk disciplin!

    kommentar af Dana — lørdag, 26. august 2006 @ 22:13

  28. [...] Anakronistisk Folkepartis Ministeruniform for de frie og uafhængige på østkysten af den europæiske vestkyst. [...]

    Pingback af Uniformeret « Furore — lørdag, 2. september 2006 @ 1:00

  29. Hundelort!

    Kan ikke få billedet til at virke. GED! Må fedte med det i morgen!

    kommentar af Irene — lørdag, 2. september 2006 @ 1:05

  30. Jeg foreslår, at Irenes resortområde udvides til ikke blot at omfatte Ordsprog, men også parskabelse. Det er vist noget, som de gør meget i på den lysegrønne, jvf følgende: http://politiken.dk/udland/article168279.ece

    kommentar af Carsten — lørdag, 2. september 2006 @ 18:27

  31. Altså: Kirsten Giftekniv om igen! ;-)

    kommentar af capac — lørdag, 2. september 2006 @ 19:17

  32. Furien forener flertallet!

    kommentar af Carsten — lørdag, 2. september 2006 @ 20:33

  33. Fældefanget Furie …

    kommentar af Irene — lørdag, 2. september 2006 @ 21:16

  34. [...] Det lyder som en oplagt sag for Anakronistisk Folkeparti. Kan det virkelig passe, at de gode gamle kærv- og stjerneskruer, som har tjent menneskeheden ganske glimrende i utallige år, uden videre skal ofres på effektivitetens og fremskridtets alter? For slet ikke at nævne, at jeg netop har købt et nyt, ikke-fremskridtssikret skruetrækkersæt   [...]

    Pingback af Use of Weapons » Blog-arkiv » Kærv, stjerner, torx — søndag, 8. oktober 2006 @ 19:17

  35. Krise: Nu er kommentarerne så gamle, at de risikerer at falde udenfor kategorien anakronistiske.

    I stedet må vi støtte Danmarks Løver, som vil befri Danmark for forloren Danskhedsindustri.

    kommentar af Donald — mandag, 24. august 2009 @ 23:59

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!