knud larn har været så venlig at sende mig ikke mindre end fem numre af sit science fiction-fanzine med samme titel og undertitlen et dansk science fiction-fanzine så ingen kan vist være i tvivl om indholdet… som gammel faned vækker det minder og undren over hvor hurtigt den reproduktionsteknologiske udvikling har været… mit første fanzine var smurt ind i duplikatorsværte (det var jeg også selv) og krævede stor tålmodighed af læseren på grund af en udtalt tendens til at for- og bagsiderne havde det med at smitte af på hinanden… knuds fnzs fremtræder som små checkede a5-hæfter med flere-farvetrykte omslag og sats lavet via et eller andet dtp-program… altsammen ting vi dengang bare kunne fantasere om (det gjorde vi så også - der blev bygget mange luftkasteller når vi holdt vores små møder…)
de første danske sf-fanzines begyndte at udkomme i midten af 70′erne på et tidspunkt hvor interessen for den slags “alternative” publikationer var på retur… den var på sit højeste omkring 1970 hvad der bl.a. resulterede i nogle tegneserie-fanzines med oplag der rundede de tusind stykker… fem år senere skulle der arbejdes for at runde bare de hundrede og hvor mange af dem, der rent faktisk også betalte, var i høj grad op til den enkelte udgivers forretningstalent… senere svandt antallet af interesserede fans endnu mere ind og derfor har alle faneds største problem altid været ikke blot at få financieret udgivelserne, men også at finde så mange læsere, at det hele forekom at være umagen værd…
at være faned (fan editor) er først og fremmest en blanding af en hobby (det er faktisk sjovt at lave den slags små blade og selve metoden og netværket omkring dem minder utroligt meget om det at blogge) og så måske en ambition om at være med til at sætte sit præg på hvordan miljøet omkring genren udvikler sig… i den særlige sf-slang taler man om the promise of ego-boo! i den forbindelse… fanzines kan være alt fra små upretentiøse flyveblade fremstillet i ti eksemplarer på en kopimaskine til professionelt layoutede og producerede magasiner der til forveksling ligner “rigtige” blade, men den sidste type er nu sjælden på vore breddegrader… de fleste vælger i dag en mellemløsning som tilfældet er her, hvor satsen fremstilles i et dtp-program og “trykkes” på en kopimaskine og omslaget laves via en eller anden form for farveprinter (som jo er til at betale sig fra i dag)…
det har så ført til at de fleste fanzines i dag (ikke at der udkommer så mange, at det er værd at snakke om), ligner hinanden ret meget ved at se temmelig checkede ud… så hvis man vil have en fornemmelse af indholdet, er man, surprise, nødt til at læse dem først… (tidligere var det nemmere: et total-kikset omslag var i 99% af tilfældene ensbetydende med et lige så kikset indhold)
i dette tilfælde består indholdet først og fremmest af skønlitterære tekster fra en blanding af amatører og mere eller mindre etablerede professionelle forfattere… sidetallet svinger mellem 40-80 for de enkelte numre og petitstoffet udgøres af “det sædvanlige” (dvs. anmeldelser, kongresnyt, korte interviews og den slags)… det seneste nummer er et tema med udelukkende danske forfattere, vinderne fra de forskellige kategorier i sidste års novellekonkurrence…
hvis man tilhører gruppen af casual readers er der nok ikke rigtigt noget at komme efter her… man skal være ret inkarneret sf-læser (og -fan) for ikke ret hurtigt at forfalde til hurtigt at skimme siderne igennem… men går man f.eks. rundt med en lille sf-forfatter i maven vil det være oplagt at hente inspiration her og måske endnu mere at forsøge at få sine egne ting udgivet i bladet…
min eneste anke er sådan set den at layouten er noget af det mindst læsevenlige, jeg længe har oplevet… brødteksten er simpelthen for klein til at mine gamle øjne orker den og lidt mere variation i det grafiske kunne hjælpe gevaldigt (der er utrolig meget white space i det valgte layou - spildplads der kunne bruges til en større, mere læsevenlig sats)… og når der nu er så mange dygtige illustratorer og layoutere i miljøet, hvorfor så ikke få en af dem til at lave et lidt mere iøjnefaldende logo..? og når man nu ofrer et flot, fire-farvetrykt omslag, hvorfor så ikke få det printet på f.eks. 140 grams papir..? som det er nu virker omslaget næsten mere flimzy end indmaden… her ligger fanzinets hjemmeside og her skriver knud larn i sin blog… (og den sidste illustration er så mit forslag til hvordan et nyt layout f.eks. kunne tage sig ud)