amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

søndag, 19. marts 2006

a day in the life…

arkiveret under: memoirer — klaus @ 11:21

begyndelsen: de fleste dage starter med at jeg endnu ikke er gået i seng … som regel satser jeg på at sove senest omkring 00.30 eftersom vækkeuret er sat til at gå i gang kl. 05.50 … mit vækkeur er af den slags, man ikke kan sove fra - det larmer ganske infernalsk og er uden sammenligning det mest effektive, jeg nogensinde har haft (det synes de omkringboende sikkert også og det undrer mig i grunden, at der aldrig er nogen, der har brokket sig) … omkring kl. 06.00 har jeg været en tur under bruseren, er blevet tør og er i gang med at finde dagens beklædning frem … jeg er ikke den store spiser af morgenmad … når det går højt, bliver det til en skål youghurt eventuelt suppleret med lidt drys af en art … men jeg laver altid en termokandefuld kaffe og ryger en cigaret ved skrivebordet (det er dagens helt centrale ritual) … desuden tænder jeg den bærbare, checker mail og netaviser for eventuelle aflysninger, katastrofer og den slags … til sidst går jeg ind på siden banedanmark.dk for løbende at følge med i dagens forsinkelser - de er afgørende for hvornår jeg forlader mit hjem og trasker ned på stationen (en gåtur på godt fem minutter) … normalt giver jeg mig selv en fem-ti minutter på perronen - jeg kan godt lide at stå der og betragte udsigten og det er formentlig også først omkring dette tidspunkt, at jeg for alvor begynder at vågne … men inden da har jeg pakket min rygsæk med den bærbare og andre nødvendige ting og sager (briller, tobak, mp3-afspiller, usb-stick, skriveredskaber, notesbog, dagens tekster og den bog/tekst jeg pt. er i gang med at læse, samt remedier til at pudse næse og briller med) … i kiosken køber jeg tre forskellige rundstykker og medbringer i øvrigt altid en halvliters dunk med noget drikkeligt samt termokanden med resten af kaffen* - jeg bliver sjældent sulten før omkring ved frokosttid, så det rækker rigeligt (for det tilfælde, at jeg skulle gå sukkerkold midt i det hele, har jeg som regel en plade chokolade et eller andet sted) … og således rustet er jeg klar til at møde dagens udfordringer, når jeg tretten minutter senere står på banegårdscentret i odense …

* jeg tager ingen chancer med afk (andre folks kaffe)…

ingen kommentarer »

stadig ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!