amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig på måtten, når man er rundt på gulvet…

lørdag, 28. januar 2006

jeg, en pamfletist…

arkiveret under: fandom, memoirer — klaus @ 8:11

...det her er en oversigt over (nogle) af de science fiction fanzines, jeg lavede i perioden fra 1976 til 1995, altså henved tyve år… i de ti år, der er gået siden da, er det ikke noget som i nævneværdig grad har optaget mig - faktisk troede jeg, at jeg allerede i forbindelse med en flytning i starten af 1999 havde afhændet det hele, men det skulle vise sig, at jeg tog fejl… rundt omkring lå der stadig små bunker skjult i diverse kasser og samtidig skete der der ret så forunderlige, at folk begyndte at kontakte mig, fordi de rent faktisk var interesserede i at erhverve disse ting, de samlede på dem… nu vil nogen sikkert opfatte mig som den ultimative nørd - hvem ville ellers bruge så meget tid og så mange penge på at lave sådan noget..? men slap af, så galt står (stod) det ikke til… for mig handlede det i høj grad om at jeg i den periode gerne ville lære, hvordan man lavede den slags ting… og det startede med saks og spraylim og lysbord, så kom de første primitive elektroniske tekstbehandlingsanlæg, de første computere med rudimentære dtp-programmer og til sidst havde jeg på denne måde erhvervet mig nogle færdigheder som folk var villige til at betale mig for at praktisere…

jeg har indlysende nok aldrig tjent penge på at udgive fanzines… mine mange bibliografier, forlagslister etc. (som ikke findes listet på denne side, men måske får deres egen?), har på sigt derimod været en ganske god forretning, al den stund, at bibliotekerne tilsyneladende ikke smider den slags ud, hvorfor de stadig indbringer mig nogle kroner i bibliotekspenge…

samtlige omslag er scannet i 200dpi og kan leveres såfremt nogen skal bruge dem til at illustrere med (men jeg har pt. ikke plads til at lægge dem op - så kontakt mig direkte)…

ingen kommentarer »

stadig ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

efterlad en kommentar

i am flyyyying!

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word

Drevet af WordPress og godt humør!