amazing space! (museum)

det er ikke nemt at holde sig pÃ¥ mÃ¥tten, nÃ¥r man er rundt pÃ¥ gulvet…

lørdag, 28. januar 2006

jeg, en pamfletist…

arkiveret under: fandom, memoirer — klaus @ 8:11

...det her er en oversigt over (nogle) af de science fiction fanzines, jeg lavede i perioden fra 1976 til 1995, altsÃ¥ henved tyve Ã¥r… i de ti Ã¥r, der er gÃ¥et siden da, er det ikke noget som i nævneværdig grad har optaget mig - faktisk troede jeg, at jeg allerede i forbindelse med en flytning i starten af 1999 havde afhændet det hele, men det skulle vise sig, at jeg tog fejl… rundt omkring lÃ¥ der stadig smÃ¥ bunker skjult i diverse kasser og samtidig skete der der ret sÃ¥ forunderlige, at folk begyndte at kontakte mig, fordi de rent faktisk var interesserede i at erhverve disse ting, de samlede pÃ¥ dem… nu vil nogen sikkert opfatte mig som den ultimative nørd - hvem ville ellers bruge sÃ¥ meget tid og sÃ¥ mange penge pÃ¥ at lave sÃ¥dan noget..? men slap af, sÃ¥ galt stÃ¥r (stod) det ikke til… for mig handlede det i høj grad om at jeg i den periode gerne ville lære, hvordan man lavede den slags ting… og det startede med saks og spraylim og lysbord, sÃ¥ kom de første primitive elektroniske tekstbehandlingsanlæg, de første computere med rudimentære dtp-programmer og til sidst havde jeg pÃ¥ denne mÃ¥de erhvervet mig nogle færdigheder som folk var villige til at betale mig for at praktisere…

jeg har indlysende nok aldrig tjent penge pÃ¥ at udgive fanzines… mine mange bibliografier, forlagslister etc. (som ikke findes listet pÃ¥ denne side, men mÃ¥ske fÃ¥r deres egen?), har pÃ¥ sigt derimod været en ganske god forretning, al den stund, at bibliotekerne tilsyneladende ikke smider den slags ud, hvorfor de stadig indbringer mig nogle kroner i bibliotekspenge…

samtlige omslag er scannet i 200dpi og kan leveres sÃ¥fremt nogen skal bruge dem til at illustrere med (men jeg har pt. ikke plads til at lægge dem op - sÃ¥ kontakt mig direkte)…

søndag, 15. januar 2006

philip k. dick bookstack

arkiveret under: billeder, litteratur, memoirer — klaus @ 14:18

...

børn og bøger er svære at fotografere… det svære er, at fÃ¥ dem til at stÃ¥ stille længe nok…

søndag, 1. januar 2006

empire of the sun…

arkiveret under: film — klaus @ 14:56

...jeg begyndte at læse science fiction for alvor i slutningen af 60′erne hvor stig vendelkær og hasselbalch med deres pocketserier gjorde det andet seriøse forsøg pÃ¥ at lancere genren i danmark… (første forsøg var jørgen lademanns og jørgen winthers planet-bøgerne, fremtids-romanen og rumfarts-serien fra omkring 1960, det blev bare ingen nævneværdig succes)… men de to, med ild besjælede, redaktører bag førnævnte forlag - arne herløv petersen og jannick storm - havde en evne til at vælge tekster der ramte rimeligt bredt i forhold til den begrænsede læserskare (ingen af serierne solgte overvældende godt i starten) og samtidig formÃ¥ede at fremvise nogle af de radikale nybrud som fandt sted i genren i netop disse Ã¥r, og en af de forfattere, som jeg faldt for, var altsÃ¥ englænderen j.g. ballard (andre favoritter var landsmændene brian aldiss og michael moorcock og amerikanske philip k. dick)… men ingen andre fascinerede mig som ballard og da jeg var færdig med de danske oversættelser, begyndte jeg at opstøve de engelske pocketudgaver og opdagede en sand skat af romaner og noveller som ikke lignede noget andet, jeg nogensinde havde læst før… the wind from nowhere, the drought, the terminal beach, the disaster area osv… i nogle af forordene kunne jeg læse om forfatterens ophold i en japansk fangelejr uden for shanghai i Ã¥rene fra 1942 til 1945, men det faldt mig aldrig ind, at det var derfra alle disse forunderlige metaforer kom… derfor ramte empire of the sun mig som en hammer… det mÃ¥ være den eneste gang i mit liv, at jeg har forladt en biograf i den tilstand… heldigvis havde jeg valgt at se filmen med en flok ligesindede, sÃ¥ vi fandt et værtshus i nærheden og tilbød hinanden den nødvendige krisehjælp… spielbergs film er baseret pÃ¥ romanen af samme titel og man bør unde sig selv at læse den - pÃ¥ mange punkter giver den et dybere, mere dystert billede af personerne (ikke mindst nøglefiguren basie) - og erindre sig, at det er en selvbiografisk roman og ikke et dokumentarisk værk om den anden verdenskrig…

Drevet af WordPress og godt humør!